Lær at reparere dit tøj

Kom til reparations-sykursus i Aftenskolernes Hus og lær hvordan du reparerer dit tøj.
På kurset kan du bl.a. lære at udskifte en lynlås, lappe huller i din sweater eller bukser, udskifte en slap elastik, eller lære at sy sømme der er gået op. Måske har du en helt anden reparation du ønsker hjælp til? Din underviser vil støtte og vejlede dig med udgangspunkt i de reparationer du ønsker at lave.

Hvis du vil tilrette dit tøj for en bedre pasform, kan du også få vejledning til det. Det kan være oplægning af bukser, ærmer, kjolelængder, indsyning af tøj eller vejledning til at lægge tøj ud.

Medbring alt dit reparationstøj og tilbring to hyggelige aftener i godt selskab i Aftenskolernes Hus.

Holdet er for begyndere og øvede.

Bemærk:
Medbring de materialer du skal bruge til at reparere dit tøj med: f.eks. stof, sytråd, garn, lynlås, lapper, elastik, knapper osv.
Medbring også syredskaber såsom målebånd, sakse, lineal, knappenåle, blyant, viskelæder, stofkridt.
Der er symaskiner og strygejern i lokalet.

Kontakt underviseren på mai­a­bin­des­bo­ell@gmail.com.

Frederiksberg og Københavns kommune giver forhøjet tilskud til særlige grupper. Hvis du vælger prisen for særlige grupper, så erklærer du på tro og love, at du er enten studerende på SU, lærling med ud­dan­nel­ses­af­ta­le, på efterløn, folke- eller førtidspension, eller modtager ar­bejds­løs­heds­dag­pen­ge, kontanthjælp, revaliderings-, integrations- eller kontantydelse. AOF kan kræve dokumentation herfor ved tilmelding eller senere.

Kursusdetaljer

Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43, 2400 København NV
Tirsdag, 18:00 - 21:00
10,5 lektioner, 3 mødegange
Tirsdag 7. januar, 2025
Hold nr.: 4825102303

650 kr./person

10 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Maia Bindesbøll

Maia er uddannet be­klæd­nings­de­sig­ner fra Kun­sta­ka­de­miets Designskole. Hun har erfaring med at designe kostumer og har et stærkt hånd­værks­mæs­sigt fundament, da hun ofte selv konstruerer mønstre og syr de designs, hun skaber. Derudover har Maia en stor interesse for tekstile teknikker som broderi, silkemaling og smock, og hun har erfaring med at designe prints til tøj. Siden 2022 har hun undervist for AOF. På mange af Maias kurser arbejder deltagerne individuelt med deres egne projekter, baseret på lyst, interesse og faglige udgangspunkt. Maia vejleder og hjælper gennem hele ska­bel­ses­pro­ces­sen, så slutresultatet bliver flot og brugbart. Hun kan vejlede dig i syteknik, møn­ster­kon­struk­tion, design og æstetik samt i brugen af symaskiner og andre syredskaber, og hun kan lære dig at følge en syvejledning.

650 kr./person

Tilmeld kursus