Parkour: motorik og fysik
Vil du gerne træne din motorik og fysik på en sjov og udfordrende måde? Hos AOF kan du gå til parkour, hvor du vil blive introduceret til de basale parkour teknikker, og du kan få afprøvet grænser både fysisk og mentalt.
Hvad er parkour?
Parkour er en fysisk aktivitet, hvor man uden udstyr eller redskaber skal komme fra A til B på den mest effektive måde. Det betyder, at man tilpasser sine bevægelser til omgivelserne og byen. Så parkour handler altså om, at udøverne vælger andre veje, end hvad der er oplagt arkitektonisk og kulturelt.
Parkour startede som en slags disciplin, hvor det handlede om at passere alle forhindringer og tilpasse sine bevægelser til det omkringliggende miljø. Men i dag er parkour blevet en hurtigt voksende sportsgren, der udover at være en motionsform også i høj grad bruges til at styrke kompetencer og fysik gennem leg.
Parkour handler om at bevæge sig, passere forhindringer, balance og fysik. Men sporten handler også om selvtillid, fordi træningen også fokuserer på risikohåndtering. Som udøver skal du lære dine egne evner og begrænsninger at kende, så du undgår at udsætte dig selv for unødige risici og skader.
Bevægelseshold til alle kroppe og niveauer
Hvor kommer parkour fra?
Parkours oprindelse stammer fra Frankrig, hvor franskmanden David Belle betegnes som grundlæggeren af Parkour. David Belle fandt inspiration til parkour gennem sin far Raymond Belle, der var løjtnant i Vietnamkrigen. Raymond Belle brugte mange elementer, der minder om den parkour, vi kender i dag til at træne sine soldater til at bevæge sig effektivt i terrænet ude i junglen.
David Belle videreudviklede ideerne fra sin far sammen med en gruppe af kammerater. De brugte de franske forstæder til at træne og bevæge sig effektivt gennem forhindringer og omgivelser. Omkring 1998 var begyndelsen på parkour, og bevægelseskunsten har siden spredt sig hastigt til resten af verden gennem blandt andet YouTube.
Parkour i Danmark
Parkour blev først udbredt i Danmark omkring 2004, hvor der blev oprettet en dansk parkour hjemmeside, som blev rammen for det danske parkourmiljø. Men gennembruddet for sociale medier satte gang i parkour-udviklingen, hvor videoer og informationer i stigende grad flyttede sig til Facebook og YouTube.
Sidenhen har parkour vundet indpas i Danmark, og der er kommet mange forskellige træningsanlæg, der er designet til at træne parkour. Her kan udøvere have fokus på mere specifikke teknikker i deres træning. Træningsanlæggene betyder også, at udøverne ikke nødvendigvis skal klatre på et tag eller lignende som man oftest ser på diverse videoer. På et træningsanlæg kan selvtilliden opbygges, så man bliver mere tryg i sine bevægelser, balance og ikke mindst stoler mere på sig selv.
Vil du gerne starte til parkour? Du kan tilmelde dig et kursus her.
Aktiviteter for store og små
Hvordan foregår undervisning i parkour?
Et hold i parkourtræning består af en gruppe, der ligesom dig selv er interesseret i at træne og udvikle deres evner og kompetencer fysisk og mentalt. Parkour er både en form for sportsgren, men samtidig er det en meget legende tilgang til fysisk aktivitet. Derfor er det en sjov måde at udfordre sig selv og udvikle sine fysiske evner.
Til undervisningen vil forskellige øvelser blive gennemgået, hvor der er fokus på teknikker og spring. Når øvelsen, teknikkerne og forhindringerne er blevet gennemgået, vil du skulle udføre det i praksis. Du vil lære om dine egne kropslige grænser og opbygge en stærkere tro på dig selv og dine evner.
Parkour er en fysisk krævende disciplin, og derfor lægges der vægt på at opbygge en stærk funktionel krop til træningen. Når du bevæger dig gennem forhindringer bruger du mange forskellige muskelgrupper, og jo stærkere din krop er, jo bedre bliver dit flow.
Til træningen står der naturligvis en underviser klar, når du skal have hjælp med en bevægelse, eller hvis du har nogen spørgsmål.
Kunne du være interesseret i parkour? Se hvilke muligheder der er nær dig her.
Hvad lærer du til parkour?
- At bevæge dig effektivt
- Reducering af skader
- Hvordan du skaber et flow i dine bevægelser
- Hvordan du udfører de rigtige hop
- Forskellige springteknikker
- Hurtighed og balance
Gymnastik for begyndere og øvede
Hos AOF kan du deltage i vores gymnastikkurser uanset dit niveau. Vores instruktører guider dig gennem diverse øvelser såsom legemsøvelser, hvor du skal styrke og forbedre din smidighed. Uanset om du er til rytmisk gymnastik eller motionsgymnastik, så er undervisningen i gymnastikkens verden med fokus på, at idræt skal være sjovt. Lyder det som noget for dig, og vil du vide, hvornår du skal sætte et kryds i din kalender? Så kan du se mere her på siden.
Find gymnastikhold herHvorfor er parkour godt for dig?
Bevægelse er altid godt for både din krop og dit sind. Det er ikke en undtagelse med parkour. Der er mange positive ting ved parkour, som fx at du opbygger en øget balance og styrke, du bruger tid udenfor og i naturen, og du er sammen med andre til træning.
En anden god ting ved parkour er, at man ikke skal have noget særligt udstyr. Du skal blot dukke op med det tøj og de par sko, du synes er rarest at træne i, og så er du klar.
Så hvis du har brug for en træningsform, der er sjovere og mere legende end fx fitness, så er parkour måske noget for dig. Du kan se vores kurser nær dig her.
En sjov måde at bevæge sig
Parkour er en sjov måde at bevæge sig og træne. Udbredelsen af parkour er stigende, og vi støder på det flere og flere steder i Danmark og hele verden. Mange er stødt på parkour på YouTube eller andre sociale medier, hvor udøvere hopper ud fra forskellige ting i byen og formår at skabe en ny vej ved at passere forhindringer.
Der er også kommet fokus på parkour i skolerne, hvor der i stigende grad bliver udviklet læringsplaner med parkour på dagsordenen. Det er en effektiv måde at træne kroppen og sindet på. Det er samtidig også en nem disciplin at tilføje i undervisningen, da man i høj grad kan bruge omgivelserne til det.
Aktiviteter for hele familien
Find andre motionskurser
Vil du gerne have mere bevægelse ind i din dagligdag? Hos AOF har vi adskillige kurser inden for motion og bevægelse. Du kan fx tilmelde dig:
Og meget mere. Du kan se alle vores motion og bevægelseskurser her.
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.