Aerobic
Vil du gerne træne og øge din kondition på en sjov og motiverende måde? Hos AOF kan du gå til aerobic, hvor træningen blandt andet er med henblik på, at du får en bedre kondition, da vi fokuserer på at få pulsen op gennem det høje tempo i øvelserne.
Hvad er aerobic?
Aerobic er en form for konditionstræning, der minder om gymnastik. Motionsformen blev udviklet tilbage i 1970'erne af de amerikanske træningsfysiologer Kenneth Cooper (kendt fra blandt andet coopertesten) og Pauline Potts. Begge var desuden oberst i flyvevåbenet.
I aerobic kombineres løb og hop med koordinerende bevægelser i overkroppen. Fedtforbrænding er en af mange positive effekter ved aerobic, da pulsen kommer op. Det kan være en god måde at komme i gang med at forbrænde nogle kalorier og starte et eventuelt vægttab.
På et af AOF's aerobic hold vil du komme igennem en effektiv træning med højt tempo, der kombinerer flere forskellige øvelser. Træningsformen og måden, vi træner på, vil blandt andet være med henblik på, at du får en bedre kondition, da vi fokuserer på at få pulsen op gennem det høje tempo i øvelserne.
Bevægelseshold til alle kroppe og niveauer
Få pulsen op med aerobic
Fedtforbrændingen er ikke det eneste, aerobic er godt for, da du har mulighed for at lave øvelser, der også styrker din muskler og balance. Aerobic er dog en mildere og mere skånsom træningsform end mange andre motionsformer og kan være en god start for dig, der måske aldrig har trænet før eller skal i gang igen.
Aerobic er en kombination af flere forskellige motionsformer. Det betyder også, at du vil have mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af øvelser, og motionsformen kan variere meget i sværheds- og belastningsgrad alt efter, hvordan du vælger at tilrettelægge din træning.
Du vil opleve, at træningen på et hold i aerobic er opbygget af flere forskellige elementer. Alsidige bevægelser og øvelser samt korte intervaller og god musik i baggrunden vil være rammen for en sjov, men også effektiv træning. Der vil på holdene altid blive taget højde for dit individuelle niveau, så selvom du lider af småskader eller andre skavanker, kan du sagtens være deltager.
Forskellige aerobic-kurser
Hop i noget let træningstøj og bevæg kroppen til glad musik og få en effektiv træning.
Hos AOF har du mulighed for at bevæge kroppen til flere forskellige aerobic kurser.
Vi lægger på alle vores hold stor vægt på at skabe et hyggeligt arrangement samtidig med, at der skal være plads til alle typer mennesker. Samtidig fokuserer vi også på, at der på hvert hold er en dygtig underviser, der sørger for, at træningen foregår på et niveau, der gør, at du får det rette ud af din træning.
Styrk kroppen med aerobic
Aerobic er en kombination af flere forskellige motionsformer, der oftest foregår i holdtræning. De mange variationer af aerobics betyder også, at du både kan træne styrke, rytme, koordination, puls og smidighed ved at deltage på et hold i aerobics.
På AOF's hold i aerobic er der dygtige instruktører, der har en bred viden inden for motion og træning. Underviserne sørger for, at du kommer igennem forskellige øvelser, så du både får en bedre kondition igennem pulstræning, men samtidig også opnår mere muskelmasse.
Selvom du kan træne din styrke ved at lave aerobic, er motionsformen særligt præget af elementer fra gymnastik. Derfor er motionsformen ikke lige så belastende som traditionel styrketræning og er et godt alternativ for dig, der er forskellige årsager er bange for at få en overbelastning, lider af skader eller har det vanskeligt ved at udføre traditionel styrketræning.
Derfor bliver aerobic også kendetegnet som "Low impact" træning, der modsat "High impact" træning ikke involverer aktiviteter eller bevægelser, der anstrenger leddene og musklerne betydeligt. Selvom klassisk aerobic i de fleste tilfælde ville beskrives som "low impact" træning har du stadig mulighed for at træne din styrke.
Overordnet set er aerobic altså derfor en træningsform, der er egnet til dig, der måske gerne vil i gang med at træne, skal genoptrænes, ønsker at forbrænde fedt, bevæge musklerne eller bare er interesseret i at holde kroppen i gang i selskab med andre ligesindede.
Qi Gong
Hos AOF har du også mulighed for at tilmelde dig andre typer af bevægelseskurser. Du kan gå til Qi Gong, som handler om at opbygge kroppens indre energi. Her er der fokus på langsomme og kontrollerede bevægelser. Du kan finde mere information og undervisning her.
Prøv Qi Gong herFind det rette bevægelseshold hos AOF
Leder du efter andre bevægelseshold? Hos AOF kan du finde det bevægelseshold, der passer perfekt til dig og dine behov.
Hos AOF har du nemlig muligheden for at tilmelde dig mere end 1000 forskellige kurser i motion og bevægelse fordelt på mere end 25 forskellige kategorier. AOF har kurser i alt lige afspændingshold til dans. Du kan fx prøve:
Holdene findes i hele Danmark, og afholdelsestidspunkterne er placeret på forskellige ugedage og tidspunkter, du kan se hele udvalget af motionshold her.
Hvis du har yderligere spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding til vores kurser, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.