250 kr./person

ChatGPT – Videregående og kreativ brug af AI

ChatGPT– Videregående og kreativ brug af AI

Har du allerede prøvet ChatGPT og fået smag for mulighederne? På dette kursus går vi et skridt videre og arbejder med mere avancerede teknikker, så du kan få langt mere ud af ChatGPT– både i hverdagen og i arbejdslivet.

Kurset er for dig, der kender det grundlæggende til ChatGPT, men gerne vil lære at styre svarene mere præcist, arbejde mere effektivt og bruge AI som en egentlig personlig assistent.


Vi dykker ned i avanceret prompting og viser, hvordan du kan:

•formulere prompts, der giver mere præcise og brugbare svar

•få ChatGPT til at arbejde i roller og følge faste instruktioner

•opbygge din egen skræddersyede ChatGPT-assistent (Custom GPT)

•arbejde med længere opgaver, struktur og gentagelige workflows


Derudover får du en introduktion til andre generative AI-værktøjer, fx:

•SORA – tekst-til-video

•Canva – design, præsentationer og billeder med AI

•samt eksempler på, hvordan flere AI-værktøjer kan bruges sammen i praksis


Undervisningen er praktisk og hands-on, med korte oplæg, fælles eksempler og øvelser, hvor du selv arbejder med værktøjerne. Der er god tid til spørgsmål og individuelle behov.

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til dig, der allerede har et basalt kendskab til ChatGPT– fx fra et begynderkursus eller egen brug – og som ønsker at bruge AI mere målrettet og kreativt.

Praktisk information

Medbring gerne din egen bærbare computer, tablet eller smartphone. Det anbefales, at du har en ChatGPT-konto på forhånd. Den gratis version kan bruges, men vi gennemgår også mulighederne i be­ta­lings­ver­sio­nen.

Underviser – Anita Vibsig Niclasen er forsker, underviser og iværksætter med en baggrund i humanbiologi og mange års erfaring inden for forskning, formidling og undervisning.

Hun har arbejdet med alt fra la­bo­ra­to­ri­e­a­na­ly­ser til farmaceutisk udvikling og er passioneret omkring ny teknologi og vi­dens­for­mid­ling.
Anita bruger ChatGPT dagligt, både professionelt og privat – og brænder for at gøre AI tilgængeligt for alle. Med en praktisk og jordnær tilgang guider hun kursisterne gennem ChatGPT's muligheder, så de kan få det maksimale ud af værktøjet i deres hverdag.

Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU).
Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.


Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@hst.aof.dk eller tlf.: 32511495

Kursusdetaljer

Skolen på La Cours Vej, La Cours Vej 2, 2000 Frederiksberg
Tirsdag, 17:00 - 20:00
3,5 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 5. maj, 2026
Holdnr.: 1726105102

250 kr./person

ledige pladser

Underviser

Anita Vibsig Niclasen