Excel - Regneark grundlæggende
Excel Grundlæggende kursus (regneark)
Formålet med kurset er, at sætte kursisterne i stand til at benytte de grundlæggende funktioner i Excel, og dermed være i stand til at benytte de basale funktioner.
Indholdet af kurset omfatter en gennemgang af Excels opbygning og ”tankemåde”, herunder åbne, gemme og udskrive, gennemgang af projektmappe, regneark og værktøjslinjer, kolonner og rækker.
Vi kommer ind på de grundlæggende funktioner, herunder indtastning af tal, tekst og formler, cellereferencer, datoer og klokkeslæt, markeringsmåder i regnearket, tilføj, ryd og slet af celler-/kolonner.
Desuden lærer vi at formatere regnearket, herunder ændre skrifttype, farve og størrelse, ændring af attributter (fed, kursiv, understreget) samt justere, ændre kolonne/række størrelse, tilføje celler, rammer og skygger, centrere på tværs af kolonner, formatere tal m.h.t. decimaler, valuta, dato.
Vi gennemgår nogle af de indbyggede regnefunktioner i Excel, f.eks. =SUM, =MIDDEL, =MAKS, =HVIS
Der vil også blive arbejdet med grafik i Excel, herunder udarbejdelse af simple diagrammer, ændre diagramtype, tilføjelse af diagramoverskrifter, formatering af diagram (farve, skrifttype, skriftstørrelse, skala), samt udskrift af diagram, så det fylder præcis én side.
Der vil også blive en introduktion til brug af lister samt sortering og udskrivning
Endelig lærer vi om integration af Excel regneark med andre Microsoft Officeprogrammer (eksempelvis Word tekstbehandling og PowerPoint) og sammenhæng med det gratis regnearksprogram i LibreOffice.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår hovedsageligt individuelt ved egen maskine afbrudt af gennemgang og oplæg fra underviseren.
Undervisningen foregår på egen PC.
Kursusdetaljer
470 kr./person
Underviser
Niels Danstrup
470 kr./person
Tilmeld kursus