Kend dit digitale kamera
Er du klar til at tage kontrol over kameraet og vil du løfte dine billeder til nye højder?
Hvis du ofte lader dit kamera stå på den grønne AUTO-indstilling, så er dette kursus skræddersyet til dig.
Med udgangspunkt i dit eget kamera vil du få en grundig instruktion i de forskellige tekniske begreber. En viden som du efterfølgende vil kunne bruge, når du skal tage dine billeder.
På kurset lærer du at mestre de halvautomatiske programmer og får styr på de vigtigste knapper og funktioner, så du nemt kan navigere i kameraets mange muligheder. Du vil få hands-on viden om eksponeringstrekanten (ISO, blænde og lukketid), så du kan tage professionelle billeder med manuelle indstillinger.
Vi dykker også ned i centrale emner som hvidbalance, fokusering og lysmåling, så du altid får de bedste skud.
Kurset inkluderer praktiske øvelser og fotoopgaver, hvor vi sammen gennemgår og analyserer deltagernes billeder.
Husk at medbringe dit digitale kamera, manual og et fuldt opladet batteri, så du er klar til at eksperimentere med dine nye færdigheder. Dit kamera skal kunne tage billeder i manuel (M) og halvautomatiske indstillinger.
Vi tager fortrinsvis billederne udendørs, så husk at klæde dig på efter vejret.
Ingen forkundskaber kræves – kun lysten til at lære og udforske.
Kursusdetaljer
995 kr./person
Underviser
Hans-Henrik Jensen
Hans-Henrik har i flere år undervist på dag- og aftenskoler i IT og foto. Han er uddannet og arbejder som IT-supporter og er freelance fotograf.
Han tager udgangspunkt i de udfordringer, som kursisterne møder i hverdagen og lægger i undervisningen vægt på, at deltagerne føler sig godt tilpas og går glade hjem med ny lærdom og viden.
Han har undervist siden 2004 og har gennemført Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, AVG, på Voksen Pædagogisk Center.
Hans-Henrik tager fortrinsvis model- og portrætbilleder og tog i 2020 en Master i portrætfotografi. Et udvalg af disse billeder fra hans selvvalgte opgave har siden april 2022 været udstillet på aftenskoler, kirker, biblioteker og kulturcentre.
Han har fotograferet digitalt siden 2013 og underviser i flere fotografiske emner. Han deltager løbende i kurser, foredrag og workshops og besøger fotomesser i ind- og udland.
Du finder Hans-Henrik på både Facebook og Instagram @photos.by.hh - her kan du se et udpluk af hans fotografiske arbejde.
995 kr./person
Tilmeld kursus