Voksenuddannelse
Forberedende voksenundervisning (FVU). Læs mere om undervisningen og bestil tid til en vejledningssamtale.
- For dig der er ledig eller i job
"Det er en af de bedste muligheder for at udvikle mig personligt."
Ristana Sekulla
Kursist, Scandic Sluseholmen
"Det er virkelig hyggeligt at være på kursus med mine kollegaer."
Natalia Zak
Kursist, Scandic Falkoner
Voksenuddannelse for ledige og beskæftigede
600.000 danskere har svært ved at læse, stave, regne og bruge it. Hvis du er én af dem, så er du altså langt fra alene. AOF underviser voksne i grundlæggende færdigheder som dansk, matematik, engelsk, IT og dansk for tosprogede. Fagene går under den samlede betegnelse Forberedende Voksenundervisning (FVU). Her på siden kan du læse mere om de enkelte fag, og hvad du kan forvente at få ud af undervisningen.
Hvis du leder efter ordblindeundervisning (OBU), kan du finde det her.
Hvorfor skal jeg tilmelde mig en voksenuddannelse?
Der er mange gode grunde til at vælge en voksenuddannelse hos AOF. Uanset om du har været længe væk fra skolebænken, ønsker at skifte retning i dit arbejdsliv, eller vil styrke dine færdigheder, så giver voksenundervisning dig mulighed for at udfordre og udvikle dig fagligt og personligt.
Hos AOF møder du undervisning, der tager udgangspunkt i dine behov og dit aktuelle niveau. Du lærer i trygge omgivelser med erfarne undervisere, som guider dig gennem forløbet – trin for trin.
På uddannelsen får du får:
- Styrket dine grundlæggende færdigheder i fx dansk, matematik, engelsk og IT.
- Mulighed for at blive bedre rustet til din nuværende eller fremtidige jobsituation.
- Bedre forudsætninger for at tage en erhvervsuddannelse, gymnasialt niveau eller måske en videregående uddannelse.
- Undervisning i små hold med fokus på faglig tryghed og personlig udvikling.
- Mulighed for at afslutte fag med prøver, så du dokumenterer dine kompetencer.
Hvilke fag kan jeg gå til?
AOF tilbyder voksenuddannelser på alle niveauer, så du kan finde det, der passer præcis til dine behov:
-
FVU-start: For dig der er tosproget og gerne vil være bedre til at tale dansk.
-
FVU-digital: For dig vil opbygge og styrke dine grundlæggende IT-færdigheder.
-
FVU-dansk: For dig der vil være bedre til at læse og skrive.
-
FVU-matematik: For dig der vil være bedre til at regne.
-
FVU-engelsk: For dig der vil lære at tale og bruge engelsk i hverdagen.
-
Ordblindeundervisning (OBU): For dig der vil lære almene fag og er ordblind eller har mistanke, om at du er det.
Opbyg dine grundlæggende færdigheder
På mange arbejdspladser er almene færdigheder som dansk, matematik og IT afgørende for samarbejde og udvikling. Med AOF’s voksenuddannelser kan du opkvalificere dig og blive bedre rustet – både fagligt og personligt.
Formålet med FVU er at støtte både ledige og beskæftigede i at deltage aktivt i samfundet og stå stærkere på arbejdsmarkedet. FVU-fagene tilbydes på 1-4 trin, så du begynder på netop det niveau, der matcher dine behov.
Undervisningen varetages af erfarne og dygtige undervisere, og du modtager løbende vejledning gennem hele forløbet.
Undervisningen er gratis, og du kan – afhængigt af din situation – søge om deltagerbetaling gennem Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Book tid til en vejledende samtale
AOF kan hjælpe med undervisningsforløb for voksne med vejledning fra erfarne undervisere. For at blive optaget på et hold i FVU skal du deltage i en samtale om uddannelsen med en dygtig fagperson, som vurderer, om du kan få udbytte af undervisningen, eller om du kan henvises til et andet uddannelsestilbud. Ved at klarlægge dit niveau på forhånd, kan vi tilrettelægge undervisningen, så den passer til lige netop dine behov. Du vil blive ringet op og få nogle flere oplysninger om undervisningsforløbet, herunder støttemuligheder.
Book tid til en vejledende samtale hérKontakt din lokale udbyder af FVU-digital
AOF tilbyder Forberedende Voksenundervisning i hele Danmark. Kontakt din lokale udbyder for at høre mere om tilbud i dit område.
Brancherettet undervisning for virksomheder: Ring til os på 41887770
Hvordan lyder det her: Gratis kompetenceudvikling af medarbejderne OG få dækket en del af lønudgifterne, imens medarbejderne er på uddannelse. Ret godt, ikke?
Private og offentlige virksomheder i Danmark har mulighed for at sende medarbejderne på kursus i Forberedende voksenundervisning (FVU). FVU styrker medarbejdernes grundlæggende færdigheder, så kommunikationen og arbejdsopgaverne glider nemmere i hverdagen på arbejdspladsen.
Vi tilrettelægger kursets indhold og gør undervisningen branchespecifik til den enkelte arbejdsplads, så deltagerne får størst udbytte af undervisningsforløbet. Undervisningen kan foregå i AOF’s lokaler eller ude på arbejdspladsen.
Læs også om DSB Vedligehold og deres kursusforløb hos AOF her.