Bevægelse i varmt vand
(Bassindybden er 1,35 m)
Hold for deltagere med behov for særlige hensyn
Afspænding og bevægelse i varmt vand (ca. 33 grader) er en rigtig god form for træning for mennesker med problemer i muskler og led, f.eks. gigt - ryg og bevægelseshæmmede.
Undervisningen har til formål at styrke og smidiggøre hele kroppen ved hjælp af vandmodstanden.
Du skal dog være selvhjulpen, da vi ikke har mulighed for at stille hjælpere til rådighed ved af- og påklædning m.m. eller sørge for transport.
Du kan deltage uanset bopælskommune.
Tidligere deltagelse på et hold giver ikke automatisk ret til deltagelse på samme hold.
For at benytte bassinet, har svømmehallen nogle regler, som skal overholdes.
I kan læse om ordensreglerne her: Bade- og ordensregler (frederiksberg.dk)
Lokaleleje er ink. i prisen
VIGTIGT: For at kunne komme ind til undervisning i svømmehallen skal du have et specifikt armbånd. Hvis du allerede har deltaget på holdet i den forrige sæson, skal du bruge det samme armbånd, som du tidligere har fået udleveret. Det betyder, at det er vigtigt at have armbåndet med dig for at få adgang til svømmehallen.
Hvis du ikke har et armbånd, skal armbåndet afhentes på Saltværksvej nr 68, 2770 Kastrup. Du kan også sende os en mail på aftenskole@hst.aof.dk, og få det tilsendt til din adresse for 25 kr.
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper i forbindelse med deltagelse på et "Hensyntagende" hold.Ved valg af prisen for særlige grupper, "Hensyntagende", erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU). Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede. Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og afholdes kurset i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "Hensyntagende".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.
BEMÆRK: Bemærk at dette hold er et hensyntagende hold. Dette betyder, at der max. er 9 deltagere på holdet, hvilket giver underviseren mulighed for at tage individuelle hensyn til hver enkel deltager.
Du skal derfor ved første mødegang på dette hold udfylde en tro & love erklæring, som bekræfter dit behov for denne hensyntagende undervisning.
Deltagelse på holdet kan ikke ske, hvis denne erklæring ikke bliver underskrevet.
Hvis du har spørgsmål til andet så kontakt aftenskolen: kan du sende e-mail: aftenskole@hst.aof.dk eller Tlf.nr.: 32 51 14 95
Kursusdetaljer
1.210 kr./person
Underviser
Helen Winther
Jeg er oprindeligt uddannet i idræt ved Københavns Universitet (bifag) og siden uddannet folkeskolelærer. Jeg har undervist børn og voksne i skole, AOF og svømmeklub, ligesom jeg har arbejdet som livredder. I dag arbejder jeg primært som folkeskolelærer og bijobber som underviser i varmt vand i Flintholm svømmehal. Et skønt og givende job. Jeg glæder mig til at møde både "gamle" og nye kursister.
1.210 kr./person
Tilmeld venteliste