Engelsk til rejsebrug
Kurset er for dig, der gerne vil kunne klare dig i hverdagssituationer på engelsk, når du rejser i et engelsktalende land. Gennem lytteøvelser, dialoger, små spil og mundtlige øvelser lærer du at bestille mad og drikkevarer på restauranter og caféer og at købe ind i butikker og på markedspladser. Du lærer at spørge efter information på turistkontoret, at spørge om vej og at købe billetter til fx tog eller metro. Du lærer også at tale med værten, når du fx lejer en feriebolig eller bestiller hotelværelse og tjekker ind på hotellet. Endelig lærer du også at klare nødsituationer fx hos lægen eller på apoteket.
Materiale udleveres på kurset.
Kurset er for dig, der allerede har et elementært kendskab til engelsk, fx efter at have fulgt et begynderkursus.
Kim Rongsted Kristiansen er uddannet på Københavns Universitet og har gennem mange år undervist i engelsk og fransk på mange forskellige uddannelser, bl.a. i gymnasiet, på sprogcenter og på efteruddannelse for lærere.
Det skal være sjovt at lære sprog og spændende at opdage de nye vinduer mod andre kulturer, der åbner sig, når man lærer fremmedsprog. Det er vigtigt for mig at skabe rammer for undervisningen, hvor alle kursister har mod på at forsøge at sige noget og ikke er bange for at begå de fejl, man helt naturligt kommer til, når man lærer er nyt sprog.
Kursusdetaljer
802 kr./person
Underviser
Kim Rongsted Kristiansen
802 kr./person
Tilmeld kursus