
1.195 kr./person
Qi Gong og Sheng Zhen Meditation - Skive
Har du brug for at træne på en måde, som virker meget afstressende og samtidigt gavner kredsløbet, livsenergien og immunforsvaret? Det centrale på kurset er at lære at slappe af og åbne hjertet for universel kærlighed, glæde og samhørighed.
Vi træner både stående og siddende bevægelsesformer for styrke, smidighed, balance og koordination i kombination med stille meditation. På længere sigt kan træningen lede til en dyb tilstand af indre fred og følelse af at være i harmoni med universet.
Sheng Zhen Meditation er i familie med Qi Gong, Tai Chi og mindfulness. Vi afslutter hver gang med liggende dybdeafspænding.
Kom i løstsiddende tøj. Medbring gerne egen yogamåtte, meditationspude, tæppe/pude og en flaske vand.
Birgitta-Maria har trænet meditation, energiarbejde og kropsterapi siden 1995. Hun er erfaren Qi Gong lærer med videregående studier og certificering til lærer i Sheng Zhen Meditation hos Master Li Junfeng og Teacher Li Jing. Besøg: www.shengzhen.org for mere information.
Kursusdetaljer
1.195 kr./person

Underviser
Birgitta-Maria Lohse
Jeg er uddannet Qi Gonglærer hos Maria Zika med videre studier til lærer i Sheng Zhen bevægelse og meditation hos Master Li Junfeng og Teacher Jing. Se mere her: www.shengzhen.org
Siden 2006 har jeg undervist mange forskellige hold i både Qi Gong, Sheng Zhen og yoga – også hensyntagende hold bl.a. for psykisk sårbare.
Mit arbejde er funderet i min egen selvudviklingsproces siden 1995 hos Dan Noltensmeier med træning i meditation, energiarbejde, kropsterapi, kommunikation, sammarbejde og healing.
Jeg er født og opvokset i Sverige, hvor jeg har beskæftiget mig meget med dans og en del yoga.
Jeg er uddannet folkeskolelærer med speciale i dans og bevægelse i musikfaget.
Jeg lægger særlig vægt på glæden ved at arbejde med krop og energi i bevægelse, friheden fra det travle sind, høj faglig kvalitet, respekt og venlighed.
Jeg har en dyb følelse for og mangeårig erfarig med at varetage det holistiske perspektiv i træningen, og jeg ønsker at støtte dig i at opnå en større helhed, sundhed og balance i tanke, følelse og krop. Træningen er derfor både fysisk og ikke-fysisk.
I min undervisning lærer du at trække vejret mere optimalt og at aktivere dine egne selvhelbredende kræfter. På sigt vil du kunne opleve større velvære med mere energi, mindre stress og færre smerter.




