Bevægelse i varmt vand

(Bassindybden er 1,35 m)

Hold for deltagere med behov for særlige hensyn

Afspænding og bevægelse i varmt vand (ca. 34 grader) er en rigtig god form for træning for mennesker med problemer i muskler og led, f.eks. gigt - ryg og be­væ­gel­ses­hæm­me­de.
Undervisningen har til formål at styrke og smidiggøre hele kroppen ved hjælp af vandmodstanden.

Du skal dog være selvhjulpen, da vi ikke har mulighed for at stille hjælpere til rådighed ved af- og påklædning m.m. eller sørge for transport.

Du kan deltage uanset bopælskommune.

Tidligere deltagelse på et hold giver ikke automatisk ret til deltagelse på samme hold.
Retningslinjer for badning/vask og smykker SKAL følges.

Du kan lære om ordensreglerne her: Bade- og ordensregler (frederiksberg.dk)

Lokaleleje er inklusiv i prisen.

VIGTIGT: For at kunne komme ind til undervisning i svømmehallen skal du have et specifikt armbånd. Hvis du allerede har deltaget på holdet i den forrige sæson, skal du bruge det samme armbånd, som du tidligere har fået udleveret. Det betyder, at det er vigtigt at have armbåndet med dig for at få adgang til svømmehallen.

Armbåndet skal afhentes på Saltværksvej nr 68, 2770 Kastrup. Eller det kan blive sendt med posten for 29 kr.

Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper i forbindelse med deltagelse på et "Hensyntagende" hold. Ved valg af prisen for særlige grupper, "Hensyntagende", erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU). Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede. Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og afholdes kurset i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "Hensyntagende".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.

Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 32511495 eller aftenskole@hst.aof.dk for at få en reduceret pris.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@hst.aof.dk eller tlf.: 32511495

BEMÆRK: Bemærk at dette hold er et hensyntagende hold. Dette betyder, at der max. er 9 deltagere på holdet, hvilket giver underviseren mulighed for at tage individuelle hensyn til hver enkel deltager.
Du skal derfor ved første mødegang på dette hold udfylde en tro & love erklæring, som bekræfter dit behov for denne hensyntagende undervisning.
Deltagelse på holdet kan ikke ske, hvis denne erklæring ikke bliver underskrevet.



Kursusdetaljer

Flintholm Svømmehal, Bernhard Bangs Allé 43, 2000 Frederiksberg
Tirsdag, 08:30 - 09:15
15 lektioner, 15 mødegange
Tirsdag 2. september, 2025
Hold nr.: 1725204809

1.500 kr./person

3 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Lene Fibieger

1.500 kr./person

Tilmeld kursus