
2.015 kr./person
Morgenyoga - Bredballe
Morgenyoga – Bredballe
Start dagen med styrke, smidighed og ro
Føler du dig lidt stiv i kroppen, eller trænger du til at finde ro og balance? Så er morgenyoga i Bredballe noget for dig – uanset om du er begynder eller øvet.
Yoga er en fantastisk måde at starte dagen på. Gennem klassiske yogaøvelser, åndedrætstræning og afspænding vækker vi kroppen blidt, styrker musklerne og forbedrer balancen. Øvelserne udføres i et roligt tempo, hvor alle kan være med.
Åndedrættet spiller en central rolle i undervisningen. Ved at bevæge dig i takt med vejrtrækningen løsner du spændinger, skaber ro i sindet og giver kroppen energi og overskud til resten af dagen.
Indimellem bruger vi yin yoga-pulseringer – blide, rytmiske bevægelser, der øger blodcirkulationen, hydrerer bindevævet og skaber en dyb følelse af ro og velvære.
Efter yoga vil du mærke kroppen føles let, stærk og klar – og sindet mere fokuseret og roligt.
Morgenyoga hjælper dig med at:
• Styrke og smidiggøre kroppen
• Forbedre balance og stabilitet
• Skabe ro og mental klarhed gennem åndedrættet
• Øge energi, overskud og velvære i hverdagen
Yogaen er skånsom, men effektiv – og giver dig en rolig og nærværende start på dagen i trygge og hyggelige rammer.
Alle er velkomne – vi glæder os til at se dig på måtten i Bredballe!
Medbring gerne din egen yogamåtte samt et tæppe og en pude.
Kursusdetaljer
2.015 kr./person

Underviser
Charlotte Therkelsen
Jeg har undervist i yoga på fuld tid siden 2012 og brænder for at skabe et trygt rum for nærvær, bevægelse og kropsbevidsthed. Mine hold finder du i Vejle, Jelling, Give og Herning, hvor jeg møder både nye og erfarne deltagere med et varmt og jordnært udgangspunkt.
Min yogarejse startede med en 2-årig uddannelse i Hatha yoga, og siden har jeg løbende videreuddannet mig med kurser i forskellige måder at tilgå yoga, mindfulness, fødder og åndedrætstræning.
Aktuelt er jeg i gang med en 200 timers yin yoga-uddannelse hos Trine Hedegaard, hvor pulserende bevægelser, sanselighed og nervesystemets ro er i fokus – elementer, som allerede nu er integreret i min undervisning, men som jeg ønsker at udvide kendskabet til.
Når jeg underviser, vægter jeg både lange rolige stræk (yin), styrke (yang), flows, åndedrætstræning og afspænding. Vi laver korte meditationer og forsøger at blive bedre til at være i nuet og lytte til det der dukker op, når tankerne om hverdagens gøremål træder i baggrunden.
Mit ønske er hele tiden at udvikle mig som underviser og blive bedre til at formidle yoga.
Jeg tror på, at yoga ikke handler om præstation, men om at lande i sig selv – med blødhed, bevidsthed og respekt for kroppens signaler.
Jeg håber vi ses på yogamåtten.





