Udendørstræning hos AOF

Kunne du tænke dig frisk luft i flotte udendørs omgivelser samtidig med, at du træner din kondition, smidighed og styrke? Så meld dig til et udendørs træningshold hos AOF og få pulsen op. Her kan du tilmelde dig en række udendørs hold, hvor der er fokus på at skabe nogle hyggelige rammer til at komme i bedre form i et sjovt fællesskab med andre.

Hvad er uden­dør­stræ­ning, og hvordan fungerer det?

På et udendørshold vil du blandt andet komme til at bruge naturens redskaber til at lave forskellige øvelser og udfordringer til både at lave kon­di­tions­træ­ning, men også styrketræning. Derfor bliver det en sjov og måske anderledes måde, end du er vant til at træne på. Selvom det er en alternativ måde, kan du på et udendørshold stadig træne alle muskelgrupper.

Eksempelvis lægger naturen op til at inddrage træning med egen kropsvægt. Træning med egen kropsvægt kan eksempelvis være armbøjninger og mavebøjninger, som er øvelser, du nok kender i forvejen. Derudover vil du blive introduceret til andre alternative øvelser, som du måske ikke kender i forvejen. Heriblandt kan du alt efter dit niveau også prøve kræfter med øvelser som kropshævninger, der er med til at træne det meste af overkroppen.

Overordnet set er det kun fantasien, der sætter grænser for hvilke øvelser, du kan lave til udendørs fitness, og der er derfor mange fordele ved at træne udendørs. Til funktionel udendørs træning vil du have muligheden for at lave en bred vifte af øvelser, hvor kun dine ambitioner og niveau sætter grænserne.

Hvilke fordele er der ved udendørs træning?

Udendørs træning har mange fordele i forhold til klassisk fitness indendørs. Motion i naturen frigiver flere lykkehormoner end in­den­dør­stræ­ning, hvilket kan være med til at øge din motivation, så du lettere kan udføre øvelserne. Derudover kombinerer vi på et udendørs hold klassiske træ­nings­ø­vel­ser med unikke øvelser, der er oplagt at udføre udendørs.

Den optimale udendørs træning er mindst lige så god for din kondition og muskler som en træning i et fitnesscenter. Hvis du ved, hvordan du skal udføre din træning udendørs, kan det også give dig mere tid og plads i hverdagen, da du kan udføre en udendørs træning alle steder i naturen.

Desuden kan du med fordel kombinere din almindelige træning med udendørs træning for at afveksle dine be­væ­gel­ses­møn­stre. At variere din træning kan være en god måde at opretholde din motivation. Uden­dør­stræ­ning er en billig måde at træne på. Når du først har deltaget på et af vores kurser, vil du have værktøjer til selv at kunne udføre træningen i naturen. I stedet for at bruge penge på dyrt udstyr til at træne hjemme eller et medlemskab i dit lokale fitness, kan du bruge den viden, som du har tilegnet dig på et af vores kurser til at bruge naturens redskaber.

Mærk glæden ved at træne udendørs

Hvis du ikke er vant til at træne udendørs, vil du hurtigt mærke glæden ved at kombinere din in­den­dør­stræ­ning med udendørs træning. Når du løber, styrketræner eller laver andre øvelser udenfor, skaber du en god balance i din træning og får mere energi.

På et udendørshold hos AOF har vi fokus på fællesskab, et fedt arrangement og på at vise dig, hvor sjov og effektiv træning udendørs kan være. Du får ny viden og inspiration, og øvelserne udføres på en anden måde end i fit­nes­scen­te­ret. Du prøver nye øvelser, som er lige så effektive for mu­skel­grup­per­ne som dem, du kender derfra.

En anden fordel ved udendørs træning er, hvor let det bliver at træne. Når du bruger naturens redskaber, kan du træne næsten overalt og lettere finde tid i hverdagen. Det skaber balance, hvis du normalt træner indendørs, og det er nemt at træne sammen med venner eller familie, uden at I skal være medlem af samme fitnesscenter.

Uanset om du løber for at forbedre din udholdenhed og sænke din fedtprocent, eller om du træner styrke for at opbygge muskelmasse, kan det lade sig gøre udendørs.

Du kan finde alle vores udendørs kurser her. 

Find det rigtige hold og træn i naturen

Hos AOF har vi flere forskellige hold, hvor træning i naturen er det centrale. Du har for eksempel muligheden for at tilmelde dig hold, der både fokuserer på smidigheds-, konditions- og styrketræning.

Men der er også kurser som ikke er lige så belastende. Man kan for eksempel komme på et meditation og mindfulness kursus, hvor undervisningen foregår udenfor. Du kan faktisk også deltage i gåture, hvor der kan indgå enkelte øvelser undervejs. Her vil der både være gående og stående øvelser, der skal udfordre kroppen og dens balance, uden at det bliver alt for fysisk hårdt. Også for dig, der måske har skavanker.

Lyder et udendørshold hos AOF interessant for dig? Klik her for at se alle vores udendørskurser her.

Bevægelseshold til alle kroppe og niveauer

Hos AOF tilbyder vi bevægelseshold for alle niveauer. Uanset om du vil træne udendørs eller foretrækker indendørs holdtræning, kan du finde træning, der passer til din form, din motivation og dine mål.

Udendørs træning giver frisk luft, d vitamin og ny energi. Ved at træne udenfor og bruge naturen får du effektiv træning med egen kropsvægt, som styrker muskler, kondition og puls og kan være med til at reducere stress.

Derudover tilbyder vi blandt andet yoga, styrketræning, kon­di­tions­træ­ning, funktionel træning og anden motion, der styrker hele kroppen. Uanset niveau er fokus på sundhed, velvære og glæden ved at være i bevægelse.

FAQ

Hvad er udendørs fitness hos AOF?

Udendørs fitness er et træningstilbud, hvor du træner styrke, kondition og funktionelle øvelser i det fri – typisk i parker eller grønne områder – med fokus på fællesskab og variation.

Hvad skal jeg have med til udendørs træning?

Det er en god idé at have behageligt træningstøj, sko der passer til underlaget, samt en vandflaske. Ved køligt vejr kan lag-på-lag være en fordel.

Hvem kan deltage i udendørs fitness?

Alle kan være med! Træningen er tilrettelagt, så både begyndere og øvede kan få en god og udfordrende træning, uanset formniveau.

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.

Find din lokale afdeling her.