Skilsmissefamilien
Skilsmissefamilien
Selvom man, som forældre, har valgt at gå hver til sit, er man stadig forældre for de børn, man sammen har sat i verden. Det er derfor vigtigt at opretholde et godt samarbejde for børnenes skyld.
På kurset får du værktøjer til at håndtere konflikter med din ekspartner på en konstruktiv måde og til at skabe en fælles front, som forældre, så børnene oplever stabilitet på trods af de forandringer, skilsmissen medfører.
Effektiv kommunikation mellem forældre
God kommunikation er nøglen til et godt samarbejde. Vi gennemgår, hvordan du kan kommunikere klart og konstruktivt med din ekspartner, selv når der er uenigheder. Kurset giver dig konkrete redskaber til at undgå konfliktoptrapning og bevare en respektfuld tone.
Konflikthåndtering og fælles beslutninger
Skilsmisse bringer ofte udfordringer med sig, men med den rette tilgang kan konflikter mindskes.
Vi ser på, hvordan I som forældre, kan håndtere uoverensstemmelser på en måde, der skåner børnene, og hvordan I kan nå fælles beslutninger, der gavner familien som helhed.
Skab stabilitet med faste rammer
Stabilitet og forudsigelighed er afgørende for børns trivsel. På kurset får du vejledning til, hvordan I kan skabe faste rutiner og klare aftaler mellem de to hjem, så børnene oplever mindst muligt forstyrrelse i deres hverdag.
Fleksibilitet og samarbejde i praksis
Livet ændrer sig og fleksibilitet er ofte nødvendig. Vi diskuterer, hvordan I kan være fleksible over for hinanden og håndtere ændringer, samtidig med, at I holder fast i de aftaler, der skaber ro og tryghed for børnene.
Dialog, refleksion og spørgsmål
Tid til spørgsmål, deling af erfaringer, konkrete eksempler fra deltagernes hverdag og refleksion over egen tilgang til skilsmisse.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der står foran en skilsmisse, midt i en skilsmisse eller har været skilt i længere tid.
Underviser hedder Cathrine Lønborg Andersen.
"Jeg er psykoterapeut MPF, gift, mor til 3 børn (11, 18 og 22 år), bonusmor til 2 (21 og 26 år) og bor i en sammenbragt familie (siden 2011).
Jeg har en passion for relationer, dynamikker og familier. Primært den sammenbragte familie og skilsmissefamilien.
Med min viden og mine erfaringer hjælper jeg sammenbragte familier med at lykkes, skilsmissefamilier med at finde en vej samt forældre med deres udfordringer med børneopdragelsen og med teenagerne.
Jeg er uddannet psykoterapeut fra EFT-instituttet i København i 2015."
Tilskudsordninger i Ishøj Kommune
Du har som pensionist, arbejdsledig, pensionist, efterlønsmodtager, kontanthjælpsmodtager eller studerende med gyldigt studiekort, bosiddende i Ishøj Kommune, mulighed for at få en rabat på maksimalt kr. 800,- pr. kalenderår. Du skal dog være opmærksom på, at der er en egenbetaling på kr. 150,- pr. hold. Ønskes rabat, bedes du udfylde et skema for hvert hold, der deltages på. Skemaet sendes til AOF på aftenskole@hst.aof.dk, hvorefter vi vil regulere din pris.
Bemærk venligst, at Ishøj Kommune yder ikke tilskud til deltagelse på kurser i andre kommuner. Bemærk også, at der ikke ydes tilskud til motionsgymnastik, herunder zumba. Du kan læse mere og finde ansøgningsskema her.
Kursusdetaljer
210 kr./person
Underviser
Cathrine Lönborg Andersen
210 kr./person
Tilmeld kursus