Igangværende

Kompenserende Hjernecenter (H)

Fælles for dansk og matematik er, at deltageren skal have mulighed for at sanse, undersøge og kommunikere.

I dan­skun­der­vis­nin­gen giver vi bl.a. deltageren kendskab til apps til computer eller telefon, som kan hjælpe med stavning og højtlæsning af tekster. Det giver deltageren mulighed for at anvende teknologien i hverdagen til at kompensere for vanskeligheder med at skrive og læse.

I matematik arbejdes der med talforståelse, regning, mål og vægt, brøker og procenter samt at vurdere tal og give et overslag over fx en samlet pris på et indkøb.

Un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­let tager udgangspunkt i deltagerens faglige mål og interesser. Det skal være spændende og sjovt at lære.

Fokus i undervisningen - dansk

Formålet med den kompenserende dan­skun­der­vis­ning er at give deltageren redskaber og hjælpemidler til at kunne klare sig bedre i hverdagen. Det kan være alt lige fra at blive bedre til at stave for at kunne skrive sms-beskeder til at kunne formulere og opstille en e-mail til f.eks. sit teleselskab eller at kunne læse ugeaviser og bøger.

De fagspecifikke pejlemærker i dansk er:

· samtale (lytte)

· fortælling (udtrykke)

· skrivning

· sproglig bevidsthed

Dansk bliver brugt i mange forskellige sammenhænge i deltagernes hverdag.

Et Eksempel: En deltager, der arbejder i en genbrugsbutik, har et ønske om at blive bedre til at stave særlige fagudtryk, han bruger i dagligdagen samt kunne skrive beskeder til kollegaer. Vi øver derfor sammensatte ord som genbrugs-container, og bøjning af navneord, der har relation til tøj- og møbelgenstande.

En anden kursist skriver breve til sit store idol. Vi øver, hvordan man opstiller et brev med relevant indhold, korrekt sæt­nings­kon­struk­tion og stavning.

Fokus i undervisningen – matematik

Den kompenserende ma­te­ma­ti­kun­der­vis­ning har til formål at hjælpe deltageren i dagligdagen med udgangspunkt i den enkeltes behov. Det kunne være penge og deres værdier, geometri og brøker eller at kunne deltage i spil, hvor man skal slå med terning og tælle.

De fagspecifikke pejlemærker i matematik er:

· funktionel matematik

· tal og antal

· geometri og former

I samarbejde med deltageren, finder underviseren det materiale der er relevant for at nå det ønskede mål, indhold og niveau.

Undervisningen i dansk og matematik bliver tilrettelagt individuelt og afspejler, hvad den enkelte deltager har behov for at tilegne sig, for at kunne klare sig bedst muligt i hverdagen. Derfor udarbejdes der ved kursusstart, i samarbejde med deltageren, en arbejdsplan – som løbende bliver evalueret og tilpasset deltagerens behov og niveau.

I undervisningen arbejder hver enkelt deltager målrettet med sit eget materiale. Giver det mening ift. Faglig kunnen og udbytte for den enkelte, er der også mulighed for at samarbejde i små grupper om udvalgte opgaver.


Kursusdetaljer

CSV Hjernercenter Randers, Bakkevej 1, 8920 Randers NV
Mandag, 12:00 - 13:30
34 lektioner, 17 mødegange
Mandag 19. august, 2024
Hold nr.: 6624206507

0 kr./person

1 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Luise Dalsgaard Larsen

0 kr./person

Tilmeld kursus