800 kr./person

Intro til aktier og investering

Intro til aktier og investering
Et kursus for dem, der gerne vil i gang med at investere, men ønsker en tryg og enkel introduktion. Fokus er på forståelse frem for komplekse modeller, så alle kan være med.

• Un­der­vis­nings­gang nr. 1: Hvorfor investere?
Vi ser på forskellen mellem opsparing og investering, inflationens betydning og hvordan renters rente på langt sigt kan arbejde for dig. Deltagerne beregner konkrete eksempler på, hvad forskellen betyder over tid for dem selv.

• Un­der­vis­nings­gang nr. 2: Hvad er en aktie – og hvad kan man ellers investere i?
Grundlæggende introduktion til aktier, in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, ETF’er og obligationer. Vi gennemgår forskelle, fordele og ulemper på et letforståeligt niveau.

• Un­der­vis­nings­gang nr. 3: Strategier og risici
Vi arbejder med spredning, tidshorisont og risikoprofiler. Øvelse: deltagerne laver deres egen risikoprofil og ser, hvilken type investering der passer til dem.

• Un­der­vis­nings­gang nr. 4: Kom godt i gang i praksis
Gennemgang af, hvordan man åbner en in­ve­ste­rings­kon­to, hvordan handler fungerer, og hvad man skal være opmærksom på (uden at nævne specifikke banker). Øvelse: deltagerne laver en øveportefølje på papir.

• Un­der­vis­nings­gang nr. 5: Din in­ve­ste­rings­plan
Vi samler læringen og deltagerne udarbejder deres egen simple in­ve­ste­rings­stra­te­gi, fx hvor meget de vil investere, hvor ofte og i hvad. Fokus på at lave en plan, der er realistisk og passer til den enkeltes liv.

Udbytte:
Deltagerne får en grundlæggende forståelse af aktier og investering, indblik i hvordan de kan komme i gang, og en personlig plan, der giver tryghed i processen.

Om underviser Sandy Lee Mondrup:
Jeg er uddannet civiløkonom (cand.merc), driver platformen Freemoney.dk og underviser i privatøkonomi på erhvervsskoler (et samarbejde med Forbrugerrådet Tænk) samt har jeg mange års erfaring med at handle aktier og værdipapirer. Min mission er at gøre økonomi og investering enkelt og forståeligt, så almindelige mennesker kan træffe trygge og selvsikre beslutninger om deres penge.
Min passion er at hjælpe folk ud af økonomisk stress og skabe en hverdag, hvor økonomien understøtter det liv, de ønsker at leve – et liv baseret på mening, frihed og personlige værdier.

Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU).
Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.

Kursusdetaljer

Skolen på Nyelandsvej , Nyelandsvej 23, 2000 Frederiksberg
Onsdag, 17:00 - 19:00
12,5 lektioner, 5 mødegange
Onsdag 28. januar, 2026
Holdnr.: 1726103004

800 kr./person

ledige pladser

Underviser

Sandy Lee Mondrup