FVU-matematik
FVU-matematik
Læs mere om undervisningen og bestil tid til en vejledningssamtale.
Book vejledningssamtaleStyrk dine matematiske kompetencer
Ledige og beskæftigede kan deltage i FVU-matematik, som er et undervisningstilbud for voksne. På det danske arbejdsmarked er det i mange jobs nødvendigt med basale færdigheder i matematik, men det kan være en stor udfordring for mange. Kurset er til dig, der vil blive bedre til at regne og anvende tal, så du kan bruge det både i dit arbejds- og privatliv. Undervisningen er gratis, og der kan søges om SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte).
Hvad kan du lære på FVU-matematik?
Hvis du har udfordringer med grundlæggende matematik, så er FVU-matematik et godt sted at starte. Vores undervisere tager udgangspunkt i dit niveau og tilrettelægger undervisningen ud fra, hvad der er relevant for dig at lære. Vi arbejder med basale regne- og matematikfærdigheder med et praksisnært fokus.
Du vil blandt andet blive undervist i:
- Basale regneregler
- Procentregning
- Valutaberegning
- Aflæsning af grafer og diagrammer
Kursets opbygning og indhold
Det kan være, du skal starte på en uddannelse, og derfor har brug for flere færdigheder i matematik, eller måske skal du lære en bestemt form for matematik i forbindelse med dit arbejde. Vi kan hjælpe dig.
Mange forbinder matematik med det, de husker fra folkeskoletiden, men der er en helt anden læringstilgang på FVU-matematik. Kursusforløbet foregår i trygge rammer, og undervisningen har et særligt fokus på at give kursisterne en god oplevelse med matematik.
FVU-matematik består af to trin:
- Trin 1: Du får nogle grundlæggende metoder til at arbejde med tal. Du vil få kendskab til begreber og matematisk indhold, der kan øge dine matematiske færdigheder. Trin 1 består af 30-60 undervisningstimer.
- Trin 2: Du bliver i stand til at forstå, vurdere, beskrive og anvende matematiske informationer. Du vil få opgaver, som er relevante for dig og din hverdags- eller arbejdssituation. Trin 2 består af 45-60 undervisningstimer.
Både trin 1 og trin 2 kan afsluttes med en prøve, men prøverne er frivillige. Prøven efter trin 2 er på niveau med folkeskolens afgangsprøve i matematik og giver adgang til en erhvervsuddannelse.
FVU-matematik bliver tilrettelagt med et praksisnært fokus på den enkelte kursists hverdag. Efter FVU-matematik er det muligt at fortsætte på de øvrige FVU-fag.
Vil du vide mere? Book tid til en vejledende samtale
Hvis du har udfordringer med at regne og forstå tal, så er FVU-matematik et godt sted at starte. AOF tilbyder undervisningsforløb for voksne med vejledning og støtte fra erfarne undervisere. Forud for matematikundervisningen vil du gennemføre en screening, som har til formål at klarlægge dit niveau. På den måde kan vi tilbyde dig undervisning i matematik, som passer til lige netop dine behov.
Book tid til en vejledende samtale hérKontakt din lokale udbyder af FVU-matematik
AOF tilbyder FVU og OBU i hele Danmark. Kontakt din lokale udbyder for at høre mere om tilbud i dit område
Midtjylland
Odense
Roskilde
Sjælland
Sydfyn
Sydjylland
Nordjylland
Brancherettet undervisning for virksomheder: Ring til os på 41887770
Hvordan lyder det her: Gratis kompetenceudvikling af medarbejderne OG få dækket en del af lønudgifterne, imens medarbejderne er på uddannelse. Ret godt, ikke?
Private og offentlige virksomheder i Danmark har mulighed for at sende medarbejderne på kursus i FVU-matematik. FVU-matematik styrker medarbejdernes basale færdigheder i matematik og gør medarbejderne i stand til at bruge matematik på arbejdspladsen.
Vi tilrettelægger kursets indhold, så det passer til virksomheden, og vi gør undervisningen branchespecifik til den enkelte arbejdsplads. På den måde sikrer vi, at både medarbejder og virksomhed kan drage mest mulig nytte af undervisningsforløbet.
Undervisningen kan foregå i AOF’s lokaler, men vi kan også bringe undervisningen ud på arbejdspladsen.
- 30-60 timer på hvert trin
Vil du lære andre fag end FVU-matematik? Så har vi flere muligheder til dig
AOF tilbyder meget andet end FVU-matematik. Find vores andre gode tilbud til dig, der ønsker et kompetenceløft herunder.
- FVU-digital: For dig vil opbygge og styrke dine grundlæggende IT-færdigheder.
- FVU-dansk: For dig der vil være bedre til at læse og skrive.
- FVU-engelsk: For dig der vil lære at tale og bruge engelsk i hverdagen.
- FVU-start: For dig der er tosproget og gerne vil blive bedre til at tale dansk.
- Ordblindeundervisning (OBU): For dig der vil lære almene fag og er ordblind eller har mistanke, om at du er det.
- Du kan også se alle vores øvrige kurser og foredrag her.