FVU-dansk
FVU-dansk
Find relevant viden om undervisningen og bestil tid til en vejledningssamtale.
Book vejledningssamtaleBliv bedre til at læse, stave og skrive
Ledige og beskæftigede kan deltage i FVU-dansk, som er et undervisningstilbud for voksne. På det danske arbejdsmarked er det i de fleste jobs nødvendigt med basale færdigheder i dansk, men det kan være en stor udfordring for mange. Kurset er til dig, der vil blive bedre til at læse og skrive, så du kan bruge kompetencerne både i dit arbejds- og privatliv. Undervisningen er gratis, og der kan søges om SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte).
Hvad kan du lære på FVU-dansk?
FVU-dansk giver dig mulighed for at forbedre dine skrivefærdigheder og øger dine forudsætninger for at læse og forstå tekster. Det er brugbare kompetencer, når du skal skrive mails, læse manualer, udfylde skemaer eller tjekke digital post.
Du vil i undervisningen blandt andet komme til at arbejde med:
- Ordforråd
- Sætningsdannelse
- Tekstforståelse
- Informationssøgning
- IT og kommunikation
- For dig der er ledig eller i job
Kursets opbygning og indhold
FVU-dansk er opbygget af fire trin, som hver består af 30-60 timers undervisning:
- Trin 1: Du får basale færdigheder og strategier i læsning, stavning og skrivning.
- Trin 2: Du bliver i stand til at lægge en læseteknik til hverdagstekster og videreudvikler dine skrivefærdigheder.
- Trin 3: Du udvikler dine evner i grammatik og får viden om forskellige teksttyper og afsender/modtagerforhold.
- Trin 4: Du lærer at strukturere og opbygge dit skriftlige dansk i tekster med fagligt indhold.
Det er ikke nødvendigt at gennemføre alle fire trin. For at deltage på trin 1 skal du kunne forstå og tale dansk på et grundlæggende niveau, men der kræves derudover ingen forkundskaber. Du kan tage en afsluttende prøve efter hvert trin, som er frivillig. Prøven efter trin 4 er på niveau med folkeskolens afgangsprøve i dansk og giver adgang til en erhvervsuddannelse.
Vil du vide mere? Book tid til en vejledende samtale
AOF kan hjælpe med undervisningsforløb for voksne med vejledning og støtte fra erfarne undervisere. For at blive optaget på et hold i FVU-dansk skal du deltage i en samtale med en dygtig fagperson, som vil vurdere, om du kan få udbytte af at deltage i undervisningen, eller om du kan henvises til et andet uddannelsestilbud. Ved at klarlægge dit niveau på forhånd, kan vi tilrettelægge undervisningen, så den passer til lige netop dine behov. Du vil blive ringet op og få nogle flere oplysninger om, hvordan undervisningen foregår.
Book tid til en vejledende samtale hérKontakt din lokale udbyder af FVU-dansk
AOF tilbyder FVU og OBU i hele Danmark. Kontakt din lokale udbyder for at høre mere om tilbud i dit område
Midtjylland
Odense
Roskilde
Sjælland
Sydfyn
Sydjylland
Nordjylland
Brancherettet undervisning for virksomheder: Ring til os på 41887770
Hvordan lyder det her: Gratis kompetenceudvikling af medarbejderne OG få dækket en del af lønudgifterne, imens medarbejderne er på uddannelse. Ret godt, ikke?
Private og offentlige virksomheder i Danmark har mulighed for at sende medarbejderne på kursus i FVU-dansk. FVU-dansk styrker medarbejdernes læse-, stave- og skrivekompetencer, så det bliver nemmere at kommunikere i hverdagen på arbejdspladsen.
Vi tilrettelægger kursets indhold til den enkelte branche, så medarbejdere og virksomhed får mest mulig nytte af undervisningsforløbet.
Undervisningen kan foregå i AOF’s lokaler, men vi kan også bringe undervisningen ud på arbejdspladsen.
Læs også om Danish Crown, som udnytter de stille perioder til at uddanne medarbejderne her.
"Jeg var måske ikke så god til dansk, som jeg troede. Men det er jo vigtigt at få den afklaring, så man kan udvikle sig.”
Henrik Redmond
Kursist og tillidsrepræsentant, Danish Crown i Vejle
"Jeg har lært meget. Efter kurset kan jeg varetage nye og spændende opgaver i mit job, som jeg ikke turde give mig i kast med før."
Kirsten Lassen
Kursist, 3F - Fagligt Fælles Forbund
Vil du lære andre fag end FVU-start? Så har vi flere muligheder til dig
AOF tilbyder meget andet end FVU-start. Find vores andre gode tilbud til dig, der ønsker et kompetenceløft herunder.
- FVU-digital: For dig vil opbygge og styrke dine grundlæggende IT-færdigheder.
- FVU-start: For dig der er tosproget og gerne vil blive bedre til at tale dansk.
- FVU-matematik: For dig der vil blive bedre til at regne.
- FVU-engelsk: For dig der vil lære at tale og bruge engelsk i hverdagen.
- Ordblindeundervisning (OBU): For dig der vil lære almene fag og er ordblind eller har mistanke, om at du er det.
- Du kan også se alle vores øvrige kurser og foredrag her.