Svampekursus og tur for begyndere
Har du lyst til at komme i gang med at samle svampe og kombinere skovturen med indsamling af lækre råvarer til madlavning eller som sjov aktivitet for børn og børnebørn, så kom med.
For mange uden kendskab til svampe, kan det være svært at komme i gang med indsamlingen, da der findes et hav af forskellige svampe, hvoraf mange ligner hinanden og nogle er potentielt meget giftige.
Kurset er for nybegyndere og folk uden forudsætninger for svampe, men som gerne vil i gang eller afsøge mulighederne for at bruge naturens vilde spisekammer i madlavningen og få nye oplevelser med hjem fra skovturen og lære at genkende enkelte gode spisesvampe.
Kurset forløber over to gange, hvor den første gang bruges indendørs på at få et indblik i svampenes verden, se billeder af forskellige svampe, tale om svampenes kendetegn, levesteder, naturens færdelsregler, betydningen af årstiderne, skovtyper mm., så man kan planlægge svampeturen mere målrettet.
Den anden gang går vi ud til en god lokalitet, samler ind og afslutter med at gennemgå vores fund.
Om underviseren:
Kurset ledes af Søren Hoff Brøndum. Søren arbejder til daglig som skovfoged i Frederikshavn og har et indgående kendskab til skovene i Vendsyssel og hvor svampene gemmer sig. Forfatter til Arvesølvet – En guide til historie, natur og oplevelser i Frederikshavn Kommunes skove.
Kursusdetaljer
Salget er lukket
Underviser
Søren Hoff Brøndum
Salget er lukket
Kursus afsluttet