Fra villahave til grøntsagsmark

Selv den mest veltrimmede græsplæne kan forvandles til en frugtbar køkkenhave, som kan forsyne familien med grøntsager, frugter, bær, krydderurter og spiselige blomster. Hvorfor ikke dyrke mange af grøntsagerne selv, og samtidig gøre sin egen plet på planeten mere klima- miljø- og naturvenlig?

I dette foredrag fortæller Lene Skrumsager Møller, hvor nemt det er at omlægge en traditionel græsplæne til en grøntsagsmark i samarbejde med naturen. I familiens egen forstads villahave dyrker hun økologisk (og biodynamisk) på en både klima- miljø- og naturvenlig måde. Dyrk­nings­me­to­den hedder permakultur, som er både gravefri og lugefri, og dermed ikke er særlig tidskrævende eller energikrævende.
Med sin kærlige og familievenlige tilgang, indvier Lene os desuden i, hvor let det er at invitere de vilde arter tilbage i haven, så resultatet bliver en mere eventyrlig have, der giver familien overraskende na­tu­ro­p­le­vel­ser i hverdagen.

Lene Skrumsager Møller er forstadsfarmer, har en kandidat i Political Science og er forfatter til bogen ”Fra græsplæne til grøntsagsmark” - en guidebog til bæredygtig dyrkning af jorden. Bogen har solgt mere end 5.000 eksemplarer og har inspireret familier landet over til et familieliv, der er lidt mere i pagt med naturen.

Kursusdetaljer

Kursuscenter Friheden, Hvidovrevej 438, 2650 Hvidovre
Mandag, 17:30 - 19:30
1 lektion, 1 mødegang
Mandag 18. marts, 2024
Holdnr.: 3924111709
Hvidovre

160 kr./person

50 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Lene Skrumsager Møller

160 kr./person

Tilmeld kursus