Nyholm - Særrundvisning på Sælen, Sehested og i Mastekranen

Nyholm med særomvisninger på Sælen, Sehested og Mastekranen

Vi besøger det historiske Nyholm og får hele tre særomvisninger, på det, der var orlogsflådens base gennem 300 år. Vi starter med en kort guidet tur i det fri på dele af Marinestation Holmens område, hvor vi bl.a. oplever nogle af de historiske bygninger som Arresthuset, Søværnets Kaserne og ”Under Kronen”, og vi hører om salutering fra Batteri Sixtus og ser ankret fra Linjeskibet Dannebroge. Herefter skal vi på hele tre særomvisninger på museumsområdet, hvor vi skal besøge Skibene på Holmen, der er Danmarks ældste kold­krigs­mu­se­um. På denne tur skal vi ombord på tor­pedo­mis­sil­bå­den SEHESTED bygget på Frederikshavns Værft og med 23½ års tjeneste i Søværnet. Vi skal ned i Danmarks sidste ubåd Sælen med den dramatiske historie. Og vi begiver os helt til tops i pejlemærket for Holmen, selveste Mastekranen med den storslåede udsigt over København. Så kom med til en spændende dag, hvor oplevelserne står i kø.

Mødested: ”Under Kronen”, A. H. Vedels Plads, i den nordligste ende af Nyholm, 1439 København
Tidspunkt: Tirsdag den 19. marts 2024 kl. 10.30-13.30
Arrangementet inkluderer sær­rund­vis­nin­ger med besøg i Mastekranen og ombord på Ubåden Sælen og tor­pedo­mis­sil­bå­den Sehested. Desuden kort guidet rundtur på dele af marinestation Holmens område.
Turen er ikke egnet for gangbesværede grundet mange trapper og besøg i materiel, der for nogle også kan virke klaustrofobisk. Kom gerne i god tid.

Kursusdetaljer

Under Kronen, A. H. Vedels Plads, 1439 København K
Tirsdag, 10:30 - 13:30
1 lektion, 1 mødegang
Tirsdag 19. marts, 2024
Holdnr.: 24122421
Gentofte-Gladsaxe-Lyngby

299 kr./person

29 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Marianne Bentzen

299 kr./person

Tilmeld kursus