
250 kr./person
I fodsporet på Kim Larsen
I fodsporet på Kim Larsen - byvandring på Christianshavn
- Den mest betydningsfulde danske spillemand i nyere tid.
Selv om Kim Larsen er død, lever hans sange i høj grad endnu . Kom med på byvandring hvor vi fortæller om hans vej fra at vokse op med en enlig mor til, han flyttede til Christianshavn, blev slumstormer, og sidenhen mødte Willy Jønsson, og de dannede rockbandet Gasolin.
Hør om Gassernes Hus i Dronningensgade, hvor et par af gruppens tidligere medlemmer stadig bor.
Her stopper historien ikke - Kim Larsen fik en lang solokarriere blandt andet med sangene fra filmen Midt om natten. Kim gav sig selv fuldt ud, når han stod på scenen og sang. Men som person var han genert og meget privat, og han brød sig ikke om, når pressen skrev om ham.
Hvordan var Kim Larsen egentlig som person, og hvorfor blev han den mest betydningsfulde sanger?
Guide på turen er journalist Bjarne Henrik Lundis, der selv har mødt Kim Larsen, og som har talt med flere af Kim Larsens venner og bekendte.
På turen fortæller vi også om Christianshavn og om øens over 400 år gamle historie. Og der kommer et par historier og anekdoter om et par af de andre personligheder, der har boet på Christianshavn.
Vi mødes udenfor Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 Kbh K
Du skal være bosiddende i Tårnby kommune, og være pensionist, efterlønner eller ledig for at få tilskuddet.
Kursusdetaljer
250 kr./person

Underviser