Tur til Sønderjylland 2024 - 3 dage (1)

3-dagestur til Sønderjylland og Sydslesvig 2024                                             
Fredag 13. september
Turen går over Sto­re­bælts­bro­en og Fyn videre over Lil­le­bælts­bro­en til rasteplads Hylkedal, hvor vi skal have for­mid­dagskaf­fe. Derefter fortsætter vi ned gennem Sønderjylland til Frøs-levlejren, hvor vi skal opleve de originale bygninger, der blev bygget i 1944 som fangelejr for danskere.
Frokosten, som består af helstegt svinekam med tilbehør, spiser vi på Bov kro.
Herefter krydser vi grænsen og kører ned til Danevirke, hvor vi kl. 15.00 skal have en guidet rundvisning. Vi går gennem Porten til Norden, langs Valdemarsmuren og op på Skanse 14.
Danevirke, Nordens største fæstningsanlæg, er nok kendt af de fleste danskere fra deres skole-tid. Det blev benyttet og udvidet fra jernalderen til middelalderen over et tidsrum på ca. 700 år. Desuden blev det brugt af den danske hær i 1800-tallet.
Danevirke er desuden kendt for, at ”vores” kong Valdemar den Store byggede en vigtig del, nemlig ”Valdemarsmuren” af brændte teglsten.
Sidst på eftermiddagen kører vi til Landgasthof Tarp, hvor vi skal bo. Kl. 17.30-18.30 er der mulighed for gratis bowling/keglespil. Kl. 19.00 er der middag, som består af en 3-retters menu.
Kl. 20.00-22.00 har vi vores sædvanlige sociale arrangement, hvor vi drikker kaffe og synger fra Højsko­lesang­bo­gen.
 
 
Lørdag 14. september
Heldagstur til/i Vadehavet.
Hoge, Tarp, Langeness og Öland
Morgenmad kl. 7.00 hvorefter vi kl. 7.45 kører til halvøen Nordstrand.
Herfra skal vi ud på en 1½ times sejltur forbi øen Pelworm og halligen Hoge til den yderste ø Amrum.
Her skal vi på en rundtur med deres ”Letbane”, hvor vi har en guide med, der fortæller om øen og livet på en ø i Vadehavet.
Kl. 13.00 er der frokost på øens kro. Der vælges individuelt fra det udleverede menukort. Der-efter er der lidt fritid, inden vi kl. 15.15 sejler videre forbi halligerne Langeness og Öland via øen Föhr til Dagebüll, hvor bussen venter og kører os retur til hotellet. Aftenen som fredag.
Til orientering er halligerne øer, som ikke har diger og oversvømmes ved højvande.
 
Søndag 15. september
Morgenmad kl. 7.00 og afgang kl. 9.00 til den danske kirke i Han-ved kl. 10.00. Her skal vi prøve noget nyt, nemlig at gudstjenesten foregår i en hyggelig kirkesal, som indrettes i et klasseværelse i Hanved danske skole. Hånd­bold­ken­de­re vil kende byens navn på tysk ”Handevitt”.
Efter gudstjenesten kører vi via ”Istedløven” til St. Knudsborg, hvor vi har den traditionelle middag med hyggelige og spændende ritualer sammen med St. Knudsbrødre.
Derefter hjemtur til Ringsted via en grænsebutik. Forventet hjemkomst til Ringsted kl. ca.19.30.
 
Praktiske oplysninger:
1. Afgang fra Ringsted station kl. 7.30.
2. Påstigning i Sorø over for ”Støvlet Katrines” hus kl. 7.50 samt i Slagelse bag stationen kl. 8.15. Giv besked
3. Husk PAS og EURO
4. Turen foretages i samarbejde mellem Græn­se­for­e­nin­gen og AOF
5. Pris i dobbeltværelse 3350 kr. og enkeltværelse 3550 kr. AOF sender opkrævning
6. Prisen inkluderer buskørsel, broafgift, overnatning, morgenbufféer, frokoster, middage, aftenkaffe, foredrag, guider, entréer samt drikkevarer til frokosten på St. Knudsborg
7. Det forventes, at alle er selvhjulpne eller har hjælper med
8. Tilmelding senest 1. august til:
Mogens Larsen, tlf.: 25 21 30 51, mail: 050943mkl@gmail.com
eller
AOF Sydvest Sjælland, tlf. 21 13 01 02, mail: mail@aof-sydvest-sj.dk

Kursusdetaljer

Busopsamling iflg. aftale, ., 4200 Slagelse
Fredag, 07:30 - 19:30
Lørdag, 07:30 - 19:30
Søndag, 07:30 - 19:30
18 lektioner, 3 mødegange
Fredag 13. september, 2024
Hold nr.: 7724217046

3.550 kr./person

23 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Mogens Larsen

3.550 kr./person

Tilmeld kursus