1.498 kr./person

Kristianstad og Kivik på Østerlen.

Kom med på en spændende tur til Kristianstad og Kivik på Østerlen.

Turen byder på guidede rundvisninger, naturskønne strækninger og et besøg på det kendte Kiviks Musteri.

 

Vi starter dagen i Kristianstad, som blev anlagt af den danske konge Christian IV, da Skåne var en del af det danske rige. Byens historie foldes ud på en guidet byvandring, hvor vi blandt andet besøger C IV´s monumentale Helliga Tre­fal­dighet­skyr­ka og det gamle voldanlæg. Undervejs hører vi om byens strategiske anlæggelse, krigene med svenskerne og udviklingen fra historisk garnisonsby til nutidigt administrativt centrum i Region Skåne.

 
Efter frokost i Kristianstad kører vi mod syd til Österlen og kystbyen Kivik. Området er kendt for sit milde mikroklima i læ af Hanöbugten, hvilket gør det til Sveriges førende æbleområde. Ved ankomst i maj vil vi med stor sandsynlighed opleve de mange tusinde æbletræer i fuld blomst.

Vi besøger Kiviks Musteri, hvor vi får adgang til:Besøgsgården med over 70 forskellige æblesorter, en udstillingen om æblets historie og for­ar­bejd­nin­gen fra rå frugt til færdig must og lidt råd og vejledning til pasning af egne æbletræer.

Vi afslutter besøget i musteriets café med kaffe og æblekage inden hjemrejsen.

Der er mulighed for at købe lokalt produceret cider, must og marmelader med hjem.

Guide på turen er kul­tur­hi­sto­ri­ker Lisa Elsbøll som har boet i Sverige i over 20 år og både elsker historie og mad

Kursusdetaljer

Hellerup Station, Ryvangs Allé 79, 2900 Hellerup
Onsdag, 08:00 - 19:30
1 lektioner, 1 mødegang
Onsdag 5. maj, 2027
Hold nr.: 27126043

1.498 kr./person

ledige pladser

Underviser

Lisa Elsbøll