Lær at spille keyboard

Går du og leger med tanken om at lære at spille keyboard? Står dit klaver og samler støv derhjemme? Måske har du hørt en bestemt sang og tænkt "den gad jeg virkelig godt at kunne spille", eller dit spil trænger til en genopfriskning. Så kan du få undervisning hos AOF.

Lær at spille alle dine yndlingssange på keyboard

Klaveret er et af de mest populære instrumenter i hele verden. Det første piano blev første gang fremstillet i Italien. I 1709 opfandt Bartolomea de Francesco Cristofori en vi­de­re­ud­vik­ling af det klassiske cembalo. Det nye instrument gjorde, at man kunne variere sit anslag og både spille højt og lavt, hvorimod det tidligere cembalo var mere mekanisk og kun havde én lydstyrke.

Hos AOF har du muligheden for at deltage på mange forskellige hold i keyboard og klaver, hvor du kan udvikle dig i dit helt eget tempo. Deltag på et hold i kla­ver­un­der­vis­ning og lær at spille klaver og de mest basale akkorder, så du kan begynde at spille nemme sange.

Ligegyldig hvilken sang, du går og drømmer om at lære at spille på klaveret, har du muligheden for at lære det hos AOF. Vi har nemlig hold i alle former for klaver.

I løbet af et kursus vil du opnå en basal og grundlæggende viden om blandt andet nedenstående emner. Den viden vil ruste dig til at kunne spille din yndlingssang og komme i gang med dit spil, så du på et tidspunkt kan spille alle sange, som du sætter dig for at spille. Du vil kunne brug din læring på tværs af de forskellige genrer og får på et kursus en basal forståelse for de fleste genrer.

På et keyboardkursus vil du stifte bekendtskab med:

  • Klaverspillet generelt
  • Vægtede tangenter
  • Noderne
  • Becifring
  • Akkorderne
  • Forskellige stilarter

Vælg mellem forskellige niveauer og genrer

Du er måske i tvivl om, hvilke genrer, der har din interesse eller er nemmest for dig spille. Hos AOF har du mulighed for at prøve kræfter med dem alle og kan læse meget mere om de forskellige genrer under de specifikke kurser.

Selvom det til undervisningen måske er det første klaver, du sidder over for, og du skal til at spille musik for allerførste gang eller om du har prøvet det mange gange før, har vi klaver- og key­bo­ar­dun­der­vis­ning til dig.

På mange af vores kurser i keyboard vil det oftest kun være dig og en underviser til stede i lokalet. På andre kurser, eksempelvis sammenspil, vil du naturligvis spille musik sammen med andre ligesindede, der er på samme niveau som dig selv.

Når du lærer at spille klaver eller bare får en god grundlæggende forståelse for dit keyboard, kan nye genrer også være med til at øge motivationen og give dig blod på tanden til at blive endnu bedre.

Hvis du er fuldstændig nybegynder og ingen viden har om de forskellige muligheder, kan det måske virke uoverskueligt eller svært at vide, hvilken klaverform, der er interessant for dig. Ligegyldig hvilken form for kla­ver­un­der­vis­ning du tilmelder dig, vil du dog blive præsenteret for teori og praktisk undervisning, som du kan bruge på tværs af genrene.

Find kurser i keyboard her.

I klaver og keyboard undervisning kan du at stifte bekendtskab med:

  • Keyboard
  • Rytmisk klaver
  • Akustisk klaver
  • Almindeligt klaver
  • Nodelære
  • El-klaver
  • Flygel
Lær at spille saxofon

Lær at spille saxofon

Vil du gerne være den nye Jerry Bergonzi? Eller måske bare udforske og forbedre dine musikalske evner med saxofonen? Hos AOF har vi saxofonkurser til alle niveauer, hvor du kan udvikle dine kompetencer. Du vil både lære teknikker, noder og melodier i undervisningen.

Se vores saxofonkurser

Keyboard undervisning for alle

Hos AOF har du mulighed for at deltage på hold, der fokuserer på bestemte genrer og niveauer, så du let kan finde undervisning med en passende sværhedsgrad. Vi har nemlig hold for både begyndere og øvede. Underviseren vil dog altid være opmærksom på dig og dit niveau, så du kan lære tonerne og melodien i dit tempo. Det er nemlig altid dig og dit klaverspil, der vil være i fokus, så du får en bedre klang og ubesværet lyd fra lektion til lektion.

Foruden at et kursus i keyboard kan lære dig at spille dine yndlingssange, kan klaverspillet også bruges som redskab til mange andre ting. Når du er i tæt kontakt med klaverspillet opstår der en ro, der virker afstressende. Det skyldes, at langsom musik og musikalske pauser er med til at sænke vores hjerterytme, åndedræt og blodtryk.

Du kan derfor også bruge klaverspillet som et kreativt frirum og trække vejret væk fra dagligdagens gøremål. Klaverspil er ligesom kunst. Når du først har lært at spille, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan opnå. Snart kan du spille sange for familie og venner.

Find i keyboard kursus nær dig lige her.

Få kompetent undervisning af dygtige undervisere 

Hos AOF har du mange forskellige muligheder, når du skal tilmelde dig et kursus i keyboard. Kurserne varierer både i genre, men også i niveau.

Når du tilmelder dig et kursus, kan du med garanti være sikker på, at du vil opleve en kompetent underviser, der kan tage dig og dit klaverspil til det næste niveau eller bare finpudse din teknik, hvis du allerede føler dig erfaren.

Hvis du derimod er mere øvet, kan vores undervisere stadig tage dit klaverspil til nye højder og forfine dine teknikker. Undervisningen i keyboard er nemlig ret intensiv, da du på størstedelen af kurserne enten har pri­va­tun­der­vis­ning eller deler en lektion med én anden kursist. Det betyder, at du vil opleve at være i tæt kontakt med underviseren, og at der er stort fokus på dig som individ og lige præcis dine mål.

Underviserne er alle erfarne, nogle er selv udførende musikere, og har viden om både klaver, keyboard, klassisk eller rytmisk med becifring, hvilket giver dig mulighed for selv at vælge, hvad du vil. Du har mulighed for at prøve kræfter med forskellige genrer såsom pop, rock, jazz, blues og jazzpiano, så du kan spille præcis de sange, som du gerne vil lære.

Find den rette mu­si­kun­der­vis­ning hos AOF

Leder du efter et andet musikkursus? Hos AOF har vi musikkurser i mere end 15 forskellige instrumenter, hvilket betyder, at du med høj sandsynlighed kan finde et kursus i netop det instrument, som du gerne vil lære. En stor del af musikkurserne er enden pri­va­tun­der­vis­ning eller hvor, der er et par kursister til stede og én underviser, hvilket betyder, de er meget intensive og byder på meget læring.

Vores musikkurser er placeret i hele Danmark. Derudover varierer af­hol­del­ses­tids­punk­tet på kurserne og er placeret på forskellige ugedage, hvilket gør det let for dig at finde et kursus nær dig og som passer i dagligdagens gøremål.

Klik her for at se alle kurser i musik

 

 

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.

Find din lokale afdeling her.