Zumba Fitness
Lær at danse zumba med AOF
Zumba er en energifyldt og sjov træningsform, der kombinerer salsa, dans og fitness i ét og samme program. Hos AOF tilbyder vi Zumba-kurser, hvor du får pulsen op, sved på panden og et smil på læben – uanset om du er nybegynder eller erfaren danser. Træningen er nem at følge, motiverende og perfekt til dig, der gerne vil bevæge dig til god musik og samtidig forbedre din kondition, styrke og kropsbevidsthed.
Zumba er for alle
Zumba blev i Vesten startet i slutningen af 1990'erne af en aerobicinstruktør, der brugte gamle latinamerikanske bånd til at kombinere latinamerikansk dans, træning og dans. Zumba er sidenhen blevet spredt til hele verden til mere end 186 lande. Alle zumba-instruktører er certificerede i de unikke trin og måder at træne på. Til Zumba hos AOF har vi mange forskellige hold i hele landet, så du kan gå til Zumba nær dig.
Fordelene ved Zumba er, at du uanset dit BMI kan træne med. Alle former er velkomne. Det øger din kropsbevidsthed og kondition, og musikken giver højt humør og fornyet energi. Zumba giver sved på panden, og du kan roligt regne med at forbrænde masser af kalorier, op til 600 kalorier på én time, alt efter intensiteten. Der er også Zumba undervisning til seniorer, så du får bedre kondition samtidig med at have det sjovt til musikken i fællesskab med andre. Du behøver ikke at kunne danse i forvejen, da det ikke kræver nogen forudsætninger at deltage.
Aktiviteter med musik og bevægelse
Oplev en effektiv og sjov træning
Zumba er ikke bare en effektiv motionsform – det er også ren livsglæde! Musikken, de festlige rytmer og den mere uformelle stemning gør det nemt at glemme, at du faktisk træner. Du bliver hurtigt grebet af energien og får rørt hele kroppen, uden at det føles anstrengende.
Hver træningsgang er forskellig, så du undgår ensformighed og bevarer motivationen. Træningen tilpasses forskellige niveauer og fysiske forudsætninger, så alle får det maksimale udbytte – og masser af gode grin undervejs. Når du kombinerer dans med bevægelse i Zumba, får du en træningsform, der både er underholdende, hvor du samtidig forbrænder masser af kalorier.
Tilmeld dig et zumbahold og mærk, hvordan latinamerikanske rytmer gør motion sjovt og livsbekræftende.
Find zumbahold for begyndere og øvede
Uanset om du aldrig har prøvet Zumba før, eller du har danset i flere år, har AOF erfarne instruktører og hold, der passer til dig. Vores begynderhold fokuserer på de grundlæggende trin og teknikker i et roligt tempo, hvor alle kan følge med. Her handler det om at få tryghed i bevægelserne og nyde musikken.
Er du mere erfaren og klar til at udfordre dig selv, tilbyder vi også Zumba-hold med højere intensitet og mere avancerede trin. Her får du sved på panden og masser af energi, samtidig med at du bliver endnu dygtigere til at følge koreografierne og bevæge dig med selvtillid.
Zumba Gold for ældre
Denne version af Zumba er egnet til ældre voksne eller dig, der har skavanker. Du kan vælge Zumba Gold, hvis du gerne vil træne med simplere trin og i mere moderat tempo. Der er mulighed for masser af sjov, imens der især er fokus på at bruge træningen til at forbedre balance, styrke, fleksibilitet og samtidig få bedre kondition. Samtidig får du pulsen op. Når du vælger at danse Zumba, så vælger du også et fællesskab, hvor der er tid til snak både før og efter timen. Vi tænker ikke i størrelser eller udseende, det vigtigste er sjov og effektiv træning sammen.
Bevægelse til musik
Vil du gerne danse til din træning? Hos AOF har du mulighed for at styrke din krop og kondition gennem bevægelse og dans. Vi har mange forskellige slags træning, men fælles for dem alle er, at det er en sjov form for træning, der gør kroppen glad.
Find dansehold herZumba: En sjov træningsform
Vi har mange forskellige zumbahold. Både for dig, der vil have roligt eller moderat tempo og for dig, der har nogle skavanker eller vil danse i høj intensitet.
Eksempelvis har vi disse hold:
- Zumba Gold
- Zumba Fitness
- Zumba Gold 50+
- Zumba Fitness - lettere hensyn
Zumba fitness er for alle uanset køn, alder, højde og drøjde. Det kombinerer danseelementer fra salsa, cumbia, merengue, hip-hop og pop med både høj og lav intensitet. Du brænder kalorier af, toner kroppens muskler samt forbedrer koordinationsevnen. Du behøver ikke at være i god form eller kunne danse allerede. Formen kommer hen ad vejen, mens du danser og har det sjovt.
Hold med zumba i hele landet
AOF tilbyder Zumba-hold i hele landet. Vi samarbejder med engagerede instruktører, som underviser i zumba fitness og skaber et positivt og inkluderende læringsmiljø, uanset hvor du befinder dig. Du kan derfor altid finde et hold i nærheden, der passer til din hverdag og dine ønsker.
Mange af vores hold kører som løbende forløb over flere uger, og du har mulighed for at følge udviklingen sammen med de samme deltagere. Det skaber tryghed, fællesskab og øger motivationen for at holde fast i dine træningsmål.
Vil du ned i gear med yoga?
Vi har også kurser i meditation og yoga. Med fokus på både åndedrættet og mindfulness er yoga en god motionsform for sindet og kroppen. Din yogalærer vil også undervise i meditation, så du lærer om vejrtrækning, imens du styrker og strækker kroppen. Åndedrætsøvelser er en stor del af yoga, og du vil opleve ro og balance i krop og sind.
Find yogahold herSe også vores andre dansehold
Har du fået blod på tanden og lyst til at prøve andre danseformer? Hos AOF tilbyder vi et bredt udvalg af dansehold. Det dækker alt fra klassisk dans til moderne stilarter. Du kan f.eks prøve kræfter af med:
- Salsa
- Mavedans
- Linedance
- Groove
- Hip-hop
Danseundervisning er en fantastisk måde at få motion på, samtidig med at du lærer noget nyt og møder andre med samme interesse. Find et dansehold nær dig.