
1.680 kr./person
Kropsterapeutisk træning - Fredericia
Kropsterapeutisk træning med fokus på bevægelighed, balance, styrke og vitalitet.
I kropsterapeutisk træning er der fokus på krop, åndedræt, sind, og på bevægelighed, balance, styrke og vitalitet. Træningsformen er sammensat af tankegods og bevægelsesformer fra kropsterapi, kropsterapeutisk træning, yoga og Qi Gong.
Træningen indledes med en kropsskanning med det formål at fokusere sindet/opmærksomheden på krop og åndedræt. Træningen afsluttes med en afspænding, så kroppen og sindet kan integrere diverse bevægelser og indtryk og give roen og stilheden mulighed for at indfinde sig.
Du kan forvente at:
• Få bevæget hele kroppen.
• Få bevæget alle led også fødder og tæer.
• Få øget din bevægelighed og balance.
• Få øget din livskraft og livsduelighed.
• Få styrket og vitaliseret kroppen.
• Få gang i kredsløb, lymfesystem, åndedræt og derved kroppens evne til at udskille affaldsstoffer.
• Få adgang til kroppens selvhelbredende potentiale og derved få repareret eventuelle småskavanker og smerter.
Træningsformen indeholder potentiale til:
• Øget kropsbevidsthed.
• Øget kontakt til åndedrættet og mere bevidst brug af det.
• Øget forståelsen af dit sind; tanker og følelser.
• Øget ro i krop og sind.
Forudsætninger for deltagelse:
Kropsterapeutisk træning henvender sig til alle såvel unge som ældre, der har lysten til at bevæge sig og udforske krop, åndedræt og sind.
Påklædning:
Behageligt/løstsiddende tøj, som giver dig god bevægelsesfrihed. Træningen foregår uden sko og sokker.
Medbring:
Måtte, og tæppe, sokker, trøje og hvad du ellers har brug for, så du kan ligge behageligt og lunt under kropsskanningen og afspændingen.
Undgå venligst brug af parfumerede produkter umiddelbart forinden undervisningen af hensyn til deltagere med allergi.
Kursusdetaljer
1.680 kr./person

Underviser
Gro Helle Barlebo
Om Gro Helle Barlebo
I en alder af 47 fik jeg min debut på en yogamåtte, og har siden haft en daglig bevægepraksis, som er afgørende for mit velbefindende.
I 2014 blev jeg uddannet yogalærer på Hamsa Yoga Studio i KBH. Herefter er mit CV blevet udvidet med adskillige yogarelaterede kurser og kurser/uddannelser inden for Qi Gong, meditation, spirituel healing, traumeterapi, kropsterapi og en kandidatgrad i pædagogik fra Københavns Universitet.
Siden 2014 har jeg undervist i helse- og fitnesscentre, på aftenskoler, i Ulykkespatientforeningen, i diverse virksomheder/organisationer og i eget regi.
Bevægelse er voksenleg
På mine hold er det på ingen måde vigtigt, om du kan nå dine tæer, balancere på et ben eller dreje din krop i alle mulige retninger. Det er alt rigeligt, at du besidder lysten til at bevæge dig og er nysgerrig på krop og sind.
Som underviser er jeg optaget af at skabe rum for legende, styrkende og undersøgende bevægelse og for selvindsigt. Desuden arbejder jeg ud fra en klar intention om at udstyre dig med en selvpraksis, som du kan benytte dig af, når som helst og hvor som helst.
Udtalelser fra tidligere kursister
“På hele holdets vegne: Vi var vældig glade for dig som underviser - og på egne vegne: Som den empatiske, opmærksomme, glade kvinde, der hver mandag tog os gennem et fint program. Fysisk, samt psykisk. Din store viden delte du gerne ud af, du var en menneskekender, tog os ind som dem vi var, samtidig med du rykkede lidt til os…“
" Du er dygtig - måske ikke et moderne udtryk - til formidling, nærværende og opmærksom.
Skøn oplevelse!"
"Kære Gro. Tusind tak for en helt vidunderlig eftermiddag. Du er meget inspirerende og virkelig skønt at mærke din dedikation og styrke i viden”
