
1.350 kr./person
Yin yoga
Yin yoga - ro, fordybelse og smidighed
Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform, hvor vi arbejder med kroppen i et langsomt tempo og holder stillingerne i længere tid. Det giver bindevæv, led og muskler mulighed for at give slip, og samtidig skaber vi ro i sindet.
I yin yoga har vi fokus på at mærke kroppen og respektere dens grænser. Øvelserne udføres primært siddende eller liggende, og der vil være god tid til at finde ind i stillingerne.
Yin yoga kan hjælpe med at øge smidighed, reducere spændinger og skabe mental ro. Timen afsluttes med en afspænding, så kroppen kan integrere øvelserne og du kan gå hjem med en følelse af balance og velvære.
Holdet er for alle – både begyndere og øvede.
Medbring et tæppe og en yoga blok.
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.
Kursusdetaljer
1.350 kr./person

Underviser
Sanne Bømler
Jeg har en hjemmeside: roisindetyoga.dk og insta profil @roisindetyoga, hvor du kan se nærmere.
