1.015 kr./person
Balancehold - Odense
Oplever du svimmelhed, usikker balance eller utryghed ved at færdes i hverdagen? Har du tendens til at snuble eller er du blevet bange for at falde? Så kan balancetræning være relevant for dig.
På vores balancehold arbejder vi med at forbedre kroppens balance- og stabilitetssystemer gennem målrettede øvelser. Vi træner blandt andet balancesans, koordination, ledstillingssans, core- og hoftestabilitet samt evnen til at bevæge sig sikkert på forskellige underlag.
Træningen foregår i trygge rammer og tilpasses den enkelte deltager. Målet er at skabe større sikkerhed, stabilitet og tryghed i hverdagen.
Undervises af fysioterapeut.
Kursusdetaljer
1.015 kr./person

Underviser
Claudia Masi
Jeg er uddannet fysioterapeut og fysisk træner med i alt 5 års uddannelse inden for bevægelse, træning og sundhed.
Jeg har mere end 10 års erfaring med både holdtræning og individuel vejledning og har undervist siden 2015 i en bred vifte af træningsformer, herunder:
- Puls & styrke
- Spinning
- CrossFit
- TRX-træning
- Yoga
Jeg har specialiseret mig i holdtyper som Yoga, TRX, Spinning, Stram Op og CrossGym, hvor der er fokus på korrekt teknik, individuel tilpasning og træningsglæde.
I min undervisning lægger jeg vægt på at skabe motiverende, sikre og resultatorienterede forløb. Min tilgang er fagligt funderet i fysioterapi og tilpasses altid den enkelte deltagers behov og niveau.