
Dans
Dansekursus for alle aldre og niveauer
Har du lyst til at danse til god musik? Opdag glæden ved motion med effektiv og sjov træning. Hos AOF har vi mange slags dansehold, hvor du kan lære din favoritdans både med eller uden partner. Vi tilbyder dansekursus for voksne i alle aldre og på alle niveauer. Vi har hold for nybegyndere og øvede, så alle kan få sving i hofterne sammen med andre til god musik, og skabe nye venskaber.
Hvilke stilarter og dansegenrer kan jeg prøve?
Nysgerrig på at danse en bestemt stilart eller vil du gerne lære om forskellige stilarter? Så har vi hold og workshops, der passer til dig, der gerne vil gå i dybden med mange forskellige stilarter, eksempelvis cubansk salsa, samt dans for voksne nybegyndere.
Der findes mange forskellige dansegenrer, og det handler om at finde den stil, der passer bedst til dig. Nogle foretrækker energisk dans med masser af rytme og bevægelse, mens andre gerne vil arbejde med teknik, musikalitet og koreografi. Hos AOF kan du prøve kræfter med både moderne dans og klassiske former for pardans. Uanset om du er helt ny på dansegulvet eller har danset i flere år, er der mulighed for at udvikle dig og opleve danseglæden sammen med andre.
Contemporary Dance
Moderne dans er en god måde at bevæge og udfordre kroppen på. Hér er der fokus på flow og sessioner af bevægelser. Til undervisning i Contemporary Dance hos AOF øger du din styrke, og det kombineres også med afspænding. Første halvdel af lektionen bruges på opvarmning med fem øvelser. Det kan være swings, contraction og release. Derefter arbejdes der med grundteknikkerne som pliér, tenduer og basic drejninger, hvilket er vigtigt for din teknik.
Til Contemporary Dance vil der også altid være tid til at arbejde med koreografi.
Argentinsk Tango
En anden type dans, du kan lære, er den argentinske tango. Tangoens grundlæggende tema er forførelsen. Tangoen er passion, feminin, maskulin, forførende og sensuel. Til tango behøver man ikke at tælle takter eller at have erfaring. Alle kan være med til danseundervisning. Til pardans som tango danser man i par, ofte en maskulin part og en feminin part, der bruger musikkens temperament til at styre med fast hånd. Tango er sjovt og afstressende både med og uden kendt partner.
Vi lærer hinanden at kende, og der er plads til fællesskab og grin.
Dans med dansepartner
Har du en dansepartner eller kæreste, du vil danse med? Så har vi dansehold til dig også. Det er især latindanse, der er gode at danse sammen. Ofte med en førende danser og en danser, der bliver ført.
Pardans er en hyggelig måde at være aktiv sammen på, hvor I både lærer nye dansetrin og styrker samarbejdet gennem musikken. På vores dansehold arbejder I blandt andet med rytme, balance og teknik, så I gradvist bliver mere fortrolige med bevægelserne og hinanden på dansegulvet.
I kan eksempelvis prøve kræfter med salsa eller tango, hvor samspillet mellem de to dansere er en vigtig del af oplevelsen. Uanset om I er begyndere eller allerede har erfaring med pardans, er der mulighed for at lære noget nyt og få en god oplevelse sammen.
Vil I udforske flere muligheder, kan I finde vores forskellige dansehold hos AOF, hvor I kan se, hvilke hold der passer til jeres niveau.

Kast dig ud i alt fra linedance til cubansk salsa
Hos AOF Danmark kan du opleve dans for voksne på alle niveauer fra rytmisk linedance til passioneret cubansk salsa. Uanset om du vil have motion, fællesskab eller bare danseglæde, finder du et dansekursus, der passer til dig, og tilmelding er enkelt. Vores erfarne instruktører guider dig trygt gennem trinene, så du får både energi, bevægelse og et smil på læben.
Linedance
Vil du prøve kræfter med linedance? Linedance er sjovt og nemt for de fleste. Undervisningen i dansen udføres af en erfaren instruktør, der selv har danset i mange år. Til linedance har vi det sjovt i fællesskab med andre. Det stammer fra USA og danses både til countrymusik og andre genrer. Den populære danseform danses enkeltvis på rækker (lines), og derfor behøver man ikke en dansepartner. Der er både kvinder og mænd. Dansen har enkle trin, men i løbet af en sæson udfordrer vi med flere og sværere trin.
Der er desuden hyggeaftener, og det sociale vægtes højt til linedance. Alle er velkomne og kan deltage.
Cubansk Salsa
Cubansk salsa er en levende latindans, der kombinerer rytme, musik og naturlig bevægelse. Dansen har rødder i Cuba og er nært beslægtet med Cha Cha Cha, Mambo og Rumba. Her handler det om kropsbevidsthed, flow og connection både til musikken og til din partner.
Undervisningen fokuserer på både den feminine og maskuline del af dansen, så du lærer at føre eller følge på en naturlig måde. Du bliver gradvist introduceret til Rueda de Casino, en social salsastil, hvor flere par danser sammen i rundkreds og udveksler partnere - sjovt, energisk og fuld af fællesskab.
Motion, der giver smil på læben
Vil du danse som motionsform? Så har vi forskellige slags fitness i kombination med dans. Hos AOF kan du blandt andet gå til:
Ballroom Fitness
Dans dig glad uden en partner, men gerne med en masse venner! Ballroom fitness er for dig, der elsker at danse standard- og latindans efter glad musik og være i godt humør. Vi danser hver for sig, og det er glade trin til både vals, quick step, cha cha cha, jive og andre standard/latin danse.
Chairtease
Dansen er inspireret af Burlesque, og vi arbejder med dans, teknik og balance. Til Chairdance øves sensuel koreografi på en stol og gulv.
Afro Workout
Masser af endorfiner og dans til god musik. Sved på panden med inspiration fra afrikanske danse og hip/hop eller latinbevægelser af al slags.
Bollywood Dance Fitness
Dans dig varm til bollywoodhits samtidig med, at du lærer indiske dansetrin på en sjov måde. Styrk din koordination, rytmesans og udholdenhed med showdance. Ingen erfaring nødvendig, her skal man bare danse og få rørt sig til god musik, så husk at tilmelde dig.
Du kan også se vores andre motionshold, hvor der er ledige pladser. Prøv fx kræfter med zumba, gymnastik eller mavedans. Du finder flere muligheder i vores samlede udvalg af kurser i motion og bevægelse.
Vi har eksempelvis følgende dansehold:
- Mavedans
- Linedance
- Contemporary dance
- Hip-hop/Funk
- Salsa
- Dans for par
- Seniordans

Bevægelseshold til musik
FAQ
Er det muligt at starte med dans som voksen, selvom jeg aldrig har danset før?
Ja, absolut! Mange dansekurser for voksne er designet til både begyndere. Du kan starte, uanset om du har erfaring eller ej. Der er klasser, der passer til alle niveauer, og du vil lære grundlæggende trin og teknikker.
Skal jeg være i god form for at begynde at danse?
Du behøver ikke være i topform for at starte med at danse. Dans er en god måde at forbedre både din kondition og styrke på. Start langsomt og øg intensiteten, når du bliver mere komfortabel.
Har jeg brug for en dansepartner?
Det afhænger af dansestilen. Nogle danse som salsa eller ballroom kræver en partner, men mange dansekurser for voksne tilbyder muligheden for at danse med forskellige partnere i løbet af undervisningen. Hvis du ikke har en partner, kan du stadig deltage.
Brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.



