
1.040 kr./person
Magi og mystik i dit liv
Magi og mystik i dit liv
Drømmer du om et rum, hvor du kan dyrke de mystiske og magiske sider af livet? Har du allerede en mystisk magisk praksis, men savner nogen at dele den med?
Forløbet består af praktik, teori, deling og diskussion. Mystik handler om at skabe kontakt til det guddommelige og føle sig i ét med det hele. Magi handler om at skubbe til virkeligheden ved hjælp af kontakten. Det mystiske er uartikuleret og handler om overgivelse. Det magiske er artikulering og handler om viljekraft.
Vi bruger simple, ældgamle men moderniserede teknikker til at bringe os i forbindelse:
afspænding, kropsscanning, åndedræt, shaking, trommer/ rasler og hinandens nærvær. Vi deler de opnåede erfaringer og diskuterer emner og dilemmaer, der opstår på vejen. Der vil være en smule teori om mystik og magi i historien og andre kulturer. Vi lægger først og fremmest vægt på samskabelse.
Shaking er en fast og vigtig bestanddel i forløbet, og indgår i mystiske og magiske praksisser i hele verden, men også i moderne stress- og traume forløsningsarbejde. Gennem aktivering af kroppens stress-frigørelses refleks, begynder kroppen at ryste på en måde, der bringer os i en
afspændt tilstand, der er svær at opnå alene ved at ligge stille. Det er i den afspændte tilstand, at nøglen ligger til det magiske og det mystiske. Så gælder det bare om at stille de rigtige spørgsmål og sætte de rette intentioner.
Mystik og magi kan ikke forceres, men gennem øvelserne vil du opnå øget afspænding, dybere forbindelse til dig selv og måske mere menings-fylde i din hverdag.
Forløbet kan hjælpe dig i gang med din egen mystisk/ magiske praksis.
Bemærk! Når du tilmelder dig holdet, giver du lov til at underviseren kan kontakte dig inden holdstart.
Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 32511495 eller aftenskole@hst.aof.dk for at få en reduceret pris.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@hst.aof.dk eller tlf.: 32511495
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.
Kursusdetaljer
1.040 kr./person

Underviser