115 kr./person

Usynlig fjende

Hvordan gik en nørdet dreng fra Nykøbing Falster fra at rode med radioer og Commodore 64 til at stå på frontlinjen i kampen mod nogle af verdens mest frygtede hackergrupper?

I foredraget Usynlig fjende inviterer Jan Kaastrup publikum med helt ind bag skærmen – der, hvor russisktalende cyberbander afpresser danske virksomheder, hvor kommuner får borgernes mest intime oplysninger taget som gidsler, og hvor teenagere i joggingbukser pludselig sidder med våben, der kan lamme hele samfund.

Med udgangspunkt i virkelige sager fortæller Jan blandt andet om:

Løsesumsangreb mod danske virksomheder og myndigheder.
De nye gerningsmænd, som bygger deres egen parallelverden foran skærmen.
Hvordan russiske hackergrupper er blevet en integreret del af moderne hybrid krigsførelse.
Hvordan de kriminelle selv bliver “hacket tilbage”.
Foredraget er fortalt gennem historier og konkrete eksempler – ikke tekniske manualer. Du behøver hverken at kunne kode eller forstå net­værks­di­a­gram­mer: Jan oversætter den tekniske verden til billeder, analogier og fortællinger, så alle kan være med.

Deltagerne går fra foredraget med en klar forståelse af, hvad moderne hackerangreb faktisk er – og hvad de ikke er. Konkrete, jordnære pointer om, hvad man selv kan gøre – som medarbejder, leder eller helt almindelig borger – for at stå stærkere i hverdagen.

Kursusdetaljer

Hovedbiblioteket, Frederiksberg, Solbjergvej 23, 2000 Frederiksberg
Onsdag, 19:00 - 21:00
1 lektioner, 1 mødegang
Onsdag 7. oktober, 2026
Holdnr.: 1726211051

115 kr./person

ledige pladser

Underviser

Jan Kaastrup