115 kr./person
Hvem har egentlig bestemt, at du er normal?
Et humoristisk og tankevækkende foredrag om forskellighed, fordomme og fællesskab
Har du nogensinde følt dig udenfor? Som den eneste, der ikke helt passede ind? Eller taget dig selv i at dømme andre, før du egentlig kendte dem?
Vi taler meget om diversitet, inklusion og forskellighed. Om køn, etnicitet, seksualitet, alder og handicap. Men i virkeligheden handler det om noget, vi alle kender: Behovet for at høre til og blive accepteret, som vi er.
For hvem bestemmer egentlig, hvad der er normalt? Hvorfor søger vi mod mennesker, der ligner os selv? Og hvorfor kan vi have så svært ved at give plads til dem, der skiller sig ud?
I dette personlige, oplysende og humoristiske foredrag tager journalist og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud publikum med på en rejse gennem vores fordomme, blinde vinkler og forestillinger om hinanden.
Med afsæt i egne oplevelser, tankevækkende undersøgelser og underholdende eksempler fra både medieverdenen og hverdagslivet udfordrer Abdel vores måde at se os selv og hinanden på.
For vi har alle fordomme. Vi har alle prøvet at føle os anderledes. Og måske er det netop erkendelsen af vores egne forskelligheder, der kan gøre os bedre til at forstå andres.
Et foredrag, der både giver anledning til grin, eftertanke og måske et nyt blik på dem, vi møder i vores hverdag.
Kursusdetaljer
115 kr./person

Underviser