906 kr./person

Seniorhøjskole i Egedal

Onsdag den 2. september 2026
Me­lo­di­grand­prix og Giro 413

OLE TØPHOLM, journalist og radio-/TV-vært.
Vi får besøg af Ole Tøpholm, som har fejret 25 års jubilæum i DR. Han har været nyhedsvært, haft egne mu­sikpro­gram­mer, arbejdet for P1, P4 og meget andet.
Men han er i de seneste år nok mest kendt som en entusiastisk ekspert og kommentator af
Me­lo­di­grand­prix og vært på DR’s ældste eksisterende radioshow, Giro 413.
Ole vil, med egne billeder, fortælle bredt om sine mange spændende oplevelser med Eurovision Song
Contest på tætteste hold. Her hører vi både om pop og politik.
Ole vil også fortælle om Giro 413 og det store velgørende arbejde, der ligger heri. 
Måske vi kan afslutte foredraget med at lade grisen gå rundt til det gode formål? 

Onsdag den 7. oktober 2026
Vikingetiden – ude og hjemme

JOHN GYLLINGE, cand. mag i historie og engelsk
Vikingetiden dækker over den tidlige middelalders historie i Danmark, Norge og Sverige. En periode
hvor vi kommer i kontakt med de europæiske nærområder, og hvor vi bliver påvirket af
kristendommen. Men også en periode, hvor de britiske øer og områder i Frankrig hærges af vores
forfædre og hvor der også sker en ekspansion mod nordvest til Island, Grønland og Amerika. Vi hører
om hvem vikingerne var – krigere, købmænd og/eller fredelige bønder, som byggede og kultiverede det
land vi kender. 

Onsdag den 4. november 2026
Kli­ma­for­an­drin­ger på godt og ondt

JESPER THEILGAARD, meteorolog, tidligere ”vejr-vært” på DR
Foredraget kommer hele vejen rundt om klimaet. For er det kun skidt og kan vi finde en flig af
optimisme i en ellers dystopisk fortælling om klimaets tilstand. 
Jesper Theilgaard, der siden 2018 har været selvstændig formidler af klimaproblemet, 
giver en grundig og engageret indføring i baggrund og frem­tids­ud­sig­ter, ligesom de mulige løsninger vil blive fremlagt. 

Onsdag den 6. januar 2027
Paris som dominerende kunstmetropol 1900-1940”

MATHILDE TEGLGAARD NIELSEN, kunst­hi­sto­ri­ker
Paris blev i første halvdel af det 20. århundrede en magnet, som tiltrak kunstnere fra hele verden.
Vilkårene for udveksling af kunstneriske idéer var uden fortilfælde, og mange nye bevægelser opstod:
fauvisme, kubisme, eks­pres­sio­nis­me, abstrakt kunst, dadaisme, surrealisme, art deco og mange flere.
Det enormt store antal udenlandske kunstnere, der boede og arbejdede i Paris i perioden 1900-1940,
betegnes undertiden som École de Paris – Pariserskolen. Pariserskolen tæller f.eks. Giorgio de Chirico,
Amedeo Modigliani og Leonor Fini fra Italien, rumænske Constantin Brancusi, Pablo Picasso og Joan
Miró fra Spanien, ukrainske Sonia Delaunay, hollandske Piet Mondrian, polske Tamara de Lempicka,
tyske Max Ernst, Alberto Giacometti fra Schweiz, de russiske kunstnere Marc Chagall og Chaim
Soutine. I foredraget udforsker vi nogle blandt Pariserskolens kunstnere.

Onsdag den 3. februar 2027
Kong Chr 9. og Dronning Louises efterslægt

LISBETH KJÆR, fored­rags­hol­der med speciale i kongehuset
Christian d. 9. og Dronning Louise var første led i det Glycksburgske dynasti og det lykkedes dem at få
børn gift ind i Europas vigtigste kongefamilier.
Den ældste datter, Alexandra, blev dronning af England og hendes yngre søster, Dagmar, blev tsarina af
Rusland.
Vi følger kongeparrets, Europas svigerforældre, og deres seks børns skæbner. 

Onsdag den 3. marts 2027
Min morfars giftdepot

JOHANNE MYGIND, forfatter
Myginds morfar var driftsdirektør på Cheminova og bagmanden bag Dan­marks­hi­sto­ri­ens største
mil­jøka­ta­stro­fe. Denne historie danner baggrund for hendes nyeste roman ”Giftig”. 
I foredraget fortæller Johanne Mygind historien om sin familie og Cheminova og viser billeder fra
familiens scrapbøger. Hun taler også om, hvorfor det i hendes øjne er vigtigt at blive ved med at
fortælle historien om Høfde 42, særligt når ens egen familie var involveret.


Kursusdetaljer

Græstedgård, Udlejrevej 13 B, 3650 Ølstykke
Onsdag, 10:00 - 12:00
6 lektioner, 6 mødegange
Onsdag 2. september, 2026
Holdnr.: 1026211001

906 kr./person

ledige pladser

Underviser

Annette Nielsen