Taiji-Qigong fra wudang - workshop tranen

Denne workshop vil tage dig med på en rejse ind i en verden af Qigong, en ældgammel kinesisk bevægelses og meditations kunst, der kultiverer og afbalancerer din vitale energi, din Qi. Det er med til at understøtte din vitalitet, din sundhed og din spiritualitet.
Taiji-Qigong De Fem Dyr kommer fra Wudang i Kina og består af fem Qigong sæt med stående og gående bevægelser i et langsomt flow, ligesom i Taiji. De fem sæt er lidt avancerede Qigong sæt i forhold til koordinering og balance, hvilket er med til at holde din hjerne i gang og styrke din rumfornemmelse. Målet er dog at give plads til fordybelse i bevægelserne, så vi går langsomt frem.
Tranen er det andet Qigong sæt i Taiji-Qigong De Fem Dyr, og i løbet af efteråret har du mulighed for at deltage i endnu to workshops med to andre af De Fem Dyr. Du behøver ikke at kende det første sæt Skildpaddenfor at være med i de næste, men nogle af bevægelserne går igen, så du vil opleve det som en fordel.
Tranen kultiverer og nærer elementet ild, der vedligeholder de mange processer i kroppen. Ild har en udstrålende energi, der er fundamentet for vores fø­lel­ses­mæs­si­ge, mentale og åndelige kraft. Den er gnisten til vores livsånd, der giver os bevidsthed, evnen til at værdsætte og give livet retning. Ild forbinder os med universet og andre væsner. Ild kultiverer varme, kommunikation og compassion.
Dette Qigong sæt er særligt udfordrende for balancen og styrker dine ben.
Alle er velkomne til at deltage! Det er en fordel, hvis du kan stå og bevæge dig.
Bemærk: Kom i behageligt tøj og evt. indendørs træningssko.
Underviser:
Majken Nørskov Petersen - Erfaren udøver og certificeret Qigong-underviser og Mindfulness-instruktør. Du er velkommen til at kontakte Majken, hvis du har spørgsmål på telefon 60449627.
Læs mere om Qigong her https://aine.dk/hvad-er-qi-gong/

Kursusdetaljer

Fjordsgade Foreningshus, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C
Søndag, 10:00 - 13:00
4 lektioner, 1 mødegang
Søndag 17. november, 2024
Hold nr.: 9824204012

205 kr./person

12 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Majken Nørskov Petersen

Jeg er uddannet instruktør i Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) fra Dansk Center for Mindfulness, Århus Universitet og Qigong instruktør fra Danish Health Qigong Federation. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen!

205 kr./person

Tilmeld kursus