490 kr./person
Spansk begynder sommerhold - Vejle
Planlægger du at rejse til et spansktalende land i sommerferien?
Kender du måske allerede nogle spanske udtryk eller lærer du spansk på en app og ønsker at tale grundlæggende sætninger på spansk?
Så er dette sommerkursus i Vejle lige noget for dig!
Du kommer til at arbejde med dialoger, små tekster og øvelser, der vil hjælpe dig med at forberede din rejse, dit ophold og hjemkomsten.
Du vil lære ordforrådet til at håndtere daglige situationer under turen som f.eks. at:
- bestille hotelværelse og tjekke ind
- bestille og betale på restaurant
- købe billetter fx. bus, tog, metro
- gå på indkøb
- forstå, bede om og give enkel personlig information (fx vejbeskrivelser)
Du vil også lære om skikke, traditioner og andre særlige træk i Spanien og Latinamerika.
Kurset kan tilrettelægges efter deltagernes behov og mål.
Undervisningsmateriale aftales ved første mødegang.
Jeg glæder mig til at se dig!
Kursusdetaljer
490 kr./person

Underviser
Sandra Wilberding
Jeg hedder Sandra, og jeg kommer fra Tyskland. Jeg er uddannet lærer i spansk, ernæring/ madkundskab og tysk som andetsprog. Dermed har jeg gjort min passion for sprog og sund og lækker mad til mit erhverv.
I Tyskland arbejdede jeg som underviser på forskellige erhvervsskoler i mange år. Især mine erfaringer med det spanske sprog og kulturen, som jeg har opnået gennem flere rejser i Spanien og Sydamerika samt mine studieophold i Valladolid og Barcelona, har været meget inspirerende for mit arbejde som spansklærer
Samtidig følger jeg som ernæringsekspert altid med stor interesse den aktuelle udvikling inden for ernæring, især med hensyn til indvirkningen på sundheden og miljøet. Derfor tilpasser jeg min kost til en sund og bæredygtig livsstil, uden at undvære nydelsen.
Ud over at lave lækker mad sammen med min mand, elsker jeg at dyrke motion og rejse i min fritid. Eller jeg nyder bare at være ude i den smukke natur i Vejle.
Jeg glæder mig til at se dig på et af mine kurser.