1.750 kr./person
Fransk (A1)
Et niveau varer cirka 60 lektioner hos AOF og gennemføres i løbet af to semestre. Læringsmålene herunder gælder hele begynderniveauet. På 1. semester starter vi altså fra bunden, mens du skal forvente, at vi er nået et stykke ad vejen, hvis du først kommer fra 2. semester. Alle vores sprogkurser er åbne for nye deltagere, hvis blot dit niveau passer til kurset. Du kan få råd og vejledning til at vælge det rigtige niveau hos underviseren.
I løbet af 1. og 2. semester lærer du at:
• Forstå og udtrykke dig på helt grundlæggende niveau, hvor du
f.eks. kan fortælle lidt om dig selv, din familie og dit arbejde
• Klare dig i dagligdags situationer som indkøb, restaurantbesøg
mv.
• Stille og besvare almindelige spørgsmål i dagligdags situationer
• Læse og skrive enkle sætninger om dagligdags emner
Tilføj, medbring, papir, computer, og bogen Franskbogen Af, Vibeke Gade.
Kursusdetaljer
1.750 kr./person

Underviser
Troels Mikkelsen
Troels Mikkelsen
Troels Mikkelsen er født og opvokset i Danmark og er bosat i Helsingør. Han er cand.polit. fra Københavns Universitet med speciale i ulandsspørgsmål og har arbejdet næsten hele sin aktive karriere inden for den humanitære branche, især i Røde Kors og derudover i FN’s udviklingsprogram og i Oxfam. Dette har ført til, at han har tilbragt omkring 14 år i henholdsvis Caribien, på Balkan, i Libanon og i Vestafrika, og under disse ophold har han anvendt både engelsk og fransk som arbejdssprog.
Troels har altid haft en levende interesse for at lære nye sprog, da han mener, at det er kendskabet til andre sprog end hans modersmål, dansk, som binder forskellige mennesker og kulturer sammen. Troels vil meget gerne dele sin glæde ved at lære sprog og hans undervisning er præget af inspiration og fordybelse.