
1.150 kr./person
Engelsk - Business - Svendborg
Engelsk på arbejdet
Vil du gerne føle dig mere sikker, når du taler og skriver engelsk på arbejdet? Kurset er for dig, der bruger — eller gerne vil blive bedre til at bruge — engelsk i en international hverdag.
På dette kursus arbejder vi med den engelske kommunikation, som mange møder i hverdagen: møder, e-mails, small talk, online møder, præsentationer og samarbejde med internationale kolleger og kunder.
Undervisningen er praktisk, uformel og jordnær — og der er god plads til at øve sig uden at skulle tale perfekt engelsk. Fokus er på klar og naturlig kommunikation, så du lettere kan bruge engelsk i virkelige arbejdssituationer. Hvis du har særlige områder af dit arbejdsengelsk du gerne vil træne, tager vi det med i kursusforløbet.
Du behøver ikke “business jargon” eller fejlfrit engelsk for at være med. Det vigtigste er lysten til at blive mere tryg og flydende. Humor og tryghed er en vigtig del af undervisningen. Lidt hjemmearbejde er en del af kurset.
Hvis du har spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte underviser på 61993452.
Kursusdetaljer
1.150 kr./person

Underviser
Tine Duncan-King
Engelsk er mit andet modersmål, efter mange års ophold og arbejdsliv i UK.
Jeg har underviserfaring i grundskolen og voksenundervisning og uddannelse i voksenpædagogik.
Jeg brænder for livslang læring og elsker den dynamik der opstår, når folk fra forskellige baggrunde mødes for at lære nye ting!
Tine Duncan-King