
460 kr./person
Thornæs Destilleri – whisky, gin, akvavit og likør
Oplev en stemningsfuld tidlig aften i naturskønne omgivelser ved Gribskov i Kagerup, hvor gården Falkendal danner rammen om Nordsjællands første destilleri. Her skabes økologisk dansk single malt whisky, gin, akvavit, æblebrændevin og likør med passion og håndværk i fokus. Og så har de endda vundet priser på både World Gin Awards & World Whisky Awards.
Du inviteres med bag kulisserne til et skræddersyet arrangement, hvor du får indblik i hele processen og hører om, hvordan dansk maltbyg bliver forvandlet til dansk single malt whisky, og hvordan urter og krydderier kan bruges til at skabe spændende varianter af bl.a. gin og andre typer spiritus.
Eftermiddagen indledes med en smagsprøve på en nedvandet rå sprit (43%), mens vi går på opdagelse i destilleriet blandt de smukke kobberkedler. Her fortælles om de enkelte processer - om malten, der bliver mæsket, gæret og destillereret, og om urterne, som er hovedingrediensen i Thornæs’ gin og akvavit.
Vi besøger også det store fadlager, hvor ca. 30.000 liter whisky modnes og hører om, hvordan whiskyfadene og lagringen former smagen.
Inde i varmen igen venter nu en guidet smagning, af ca. 1 cl., med et udpluk af Thornæs’ udvalgte produkter inden for whisky, gin, akvavit og likør. Hertil serveres et tasting-bræt med 3 lokalt producerede varianter bestående af: Tørret BBQ-dyrekølle, dansk blåskimmel og bitter chokolade med mask knækbrød fra Falkendal Spisehus.
Afslutningsvis er der mulighed for at tage smagsoplevelsen fra Thornæs med hjem ved køb fra gårdbutikken. Så forkæl dig selv eller glæd en anden med en sanselig oplevelse fyldt med gode smage, spændende viden og hyggelig stemning – en eftermiddag lidt ud over det sædvanlige hos Thornæs Destilleri.
Arrangementet inkluderer rundvisning og smagning af 4aktuelleprodukter + 1 rå sprit. Samt et tasting-bræt med 3 varianter. En stor del af arrangement er stående, og der er køligt både på fadlageret og i destilleriet, så medbring varmt overtøj.
Kursusdetaljer
460 kr./person

Underviser






