
395 kr./person
Nyholm: Peder Skram og Mastekranen
Vi begynder med en udendørs introduktion til området, hvor du hører om bl.a. Sixtus Batteriet, “Under Kronen” og skulpturen af Thorvald Bindesbøll. Herefter venter to særrundvisninger i samarbejde med Skibene på Holmen, hvor vi besøger Danmarks ældste koldkrigsmuseum.
Vi kommer ombord på den imponerende fregat Peder Skram og får indblik i livet ombord, som Søværnets besætninger oplevede det under tjenesten. Vi hører også alle røverhistorierne, ser maskinrummet og får mulighed for at sidde i førerhuset.
Vi skal også helt til tops i pejlemærket for Holmen, den ikoniske Mastekran, hvor en storslået udsigt over Københavns Havn og det historiske område venter.
Kom med til en oplevelsesrig dag med flere spændende rundvisninger på Nyholm.
Der skal kravles op og ned ad mange smalle trapper ved besøg i materiellet. Varmt tøj anbefales, da dele af turen foregår udendørs, og det kan være køligt ombord.
Vær opmærksom på, at turen ikke er for gangbesværede.
Pga. Forsvarets skærpede adgangsbetingelser til området, så er vi gæster på dagen og har derfor adgang til Nyholms militære område. Der er gratis parkering på dagen på A. H. Vedels Plads.
Kursusdetaljer
395 kr./person

Underviser






