Vi går på opdagelse på Musicon
Vi går på oplevelse i ’Det nye Christiania’!
Musicon er en ny og meget levende - anderledes bydel i Roskilde. Her trives boliger, kultur, butikker, caféer og foreningsliv side om side.
Beboerne kan være med til at skabe liv både inden- og udenfor på pladser samt veje. Overskriften på “ Det nye Christiania “ er nytænkning, samvær og oplevelser.
Der er i dag mere end 70 aktører på Musicon, som ligger i det tidligere industriområde mellem Roskilde Station og Dyrskuepladsen.
Vi runder Danmarks eneste Rockmuseum, Kunstsmedien, Orange Makers, multihal nr. 9, Roskilde Festival Højskole, Containerstriben med caféer, forretninger, kontorer, musiklokaler, værksteder og bryghus.
Beboelserne byder på mangeartede arkitektoniske dristigheder, og en vifte af forskellige boformer.
En lang og meget bred regnvandsrende i glat beton, bruges flittigt af børn og voksne, som bruger den til at skate og løber på løbehjul.
Nogle af de gamle UNICON betonelement-støbehaller er bevidst bevaret og bruges til et utal af formål.
En bydel hvor seniorer, børnefamilier og studerende trives.
Bydelen har vundet 5 nationale og internationale priser.
2 stk. P- huse samt et anderledes håndværkerkollegium med værksteder er på vej.
Kom og hør hvorfor bydelen er blevet et hit!
Kursusdetaljer
130 kr./person
Underviser
Frank Ramskov
130 kr./person
Tilmeld kursus