Yoga for seniorer - Give
Yoga for seniorer i Give – styrk din krop og balance i trygge rammer
Bor du i eller omkring Give, og ønsker du at bevare din mobilitet, styrke og balance, efterhånden som kroppen ældes? Så er dette yogahold skræddersyet til dig. Her får du mulighed for at arbejde med din krop – uanset om du føler dig lidt stiv i leddene, har brug for at forbedre din balance eller ønsker mere ro i både krop og sind.
Yoga for seniorer – blid træning med fokus på hele kroppen
Dette yogahold i Give er særligt tilpasset dig, som er blevet lidt ældre og gerne vil holde dig i gang uden at presse kroppen for hårdt. Gennem yogaøvelser arbejder vi med hele kroppen – med fokus på styrke, stræk, balance og åndedræt. Øvelserne udføres i et roligt tempo med stor opmærksomhed på korrekt vejrtrækning, hvilket både styrker lungerne, øger iltoptaget og kan reducere svimmelhed.
Yoga er for alle – uanset dit udgangspunkt er målet, at du går fra timen med en stærkere krop, forbedret balance og større kropsbevidsthed.
Praktisk information
-
Sted: Give
-
Medbring: Yogamåtte, blokke, bånd, samt evt. et tæppe og en pude
-
Målgruppe: Seniorer, der ønsker skånsom bevægelse
Tag det første skridt mod en mere smidig og stærk krop – og en roligere hverdag. Tilmeld dig yoga for seniorer i Give i dag!
Kursusdetaljer
1.870 kr./person
Underviser
Charlotte Therkelsen
Jeg har undervist i yoga på fuld tid siden 2012 og brænder for at skabe et trygt rum for nærvær, bevægelse og kropsbevidsthed. Mine hold finder du i Vejle, Jelling, Give og Herning, hvor jeg møder både nye og erfarne deltagere med et varmt og jordnært udgangspunkt.
Min yogarejse startede med en 2-årig uddannelse i Hatha yoga, og siden har jeg løbende videreuddannet mig med kurser i forskellige måder at tilgå yoga, mindfulness, fødder og åndedrætstræning.
Aktuelt er jeg i gang med en 200 timers yin yoga-uddannelse hos Trine Hedegaard, hvor pulserende bevægelser, sanselighed og nervesystemets ro er i fokus – elementer, som allerede nu er integreret i min undervisning, men som jeg ønsker at udvide kendskabet til.
Når jeg underviser, vægter jeg både lange rolige stræk (yin), styrke (yang), flows, åndedrætstræning og afspænding. Vi laver korte meditationer og forsøger at blive bedre til at være i nuet og lytte til det der dukker op, når tankerne om hverdagens gøremål træder i baggrunden.
Mit ønske er hele tiden at udvikle mig som underviser og blive bedre til at formidle yoga.
Jeg tror på, at yoga ikke handler om præstation, men om at lande i sig selv – med blødhed, bevidsthed og respekt for kroppens signaler.
Jeg håber vi ses på yogamåtten.
Samme kursus på andre tidspunkter
- Mandage, 13:00 - 14:30Vis kursus
1.870 kr./person
Tilmeld venteliste