
1.499 kr./person
Hatha Yoga for alle - Nr. Snede
Hatha Yoga – ro, styrke og åndedræt
Hatha yoga er den klassiske form for yoga, hvor vi arbejder med kroppen gennem rolige, holdte stillinger (asanas), bevidst åndedræt og afspænding. Det er en god vej ind i yogaens verden – uanset om du er erfaren eller prøver det for første gang.
På holdet vil vi:
- Opbygge styrke, balance og bevægelighed gennem grundlæggende og lidt mere udfordrende stillinger
- Arbejde med åndedrætsteknikker (pranayama), der skaber ro og overskud
- Afslutte hver gang med en afspænding, så kroppen når at integrere timens øvelser
Hatha yoga er kendetegnet ved et roligere tempo end fx vinyasa- eller power yoga. Vi bliver i stillingerne lidt længere, hvilket giver mulighed for at mærke efter og justere til egen krop. En god mulighed for at lære øvelserne og sin egen krop bedre at kende. Undervisningen tilpasses altid holdets niveau, og alle øvelser kan modificeres, så de passer til den enkelte. Jeg opfordrer altid til, at man lytter til sin egen krop, og laver øvelserne på den måde, der føles rigtig for én selv.
Yoga kan hjælpe med at reducere stress, forbedre søvn og give en bedre kropsbevidsthed – men først og fremmest handler det om at give dig selv et pusterum. Det vil være halvanden time dedikeret til at komme hjem til sig selv og være helt til stede i kroppen uden at skulle opnå noget.
Om underviseren
Jeg hedder Simon Gregersen (f. 1991) og er cand.mag. i dansk og journalist. Gennem mit arbejde har jeg skrevet indgående om forskning i trivsel, psykologi og mentalt helbred.
Jeg har dyrket meditation og yoga siden 2013 og tog min første yogalæreruddannelse i Indien i 2017. Siden har jeg undervist i over 200 timer, og jeg har i alt taget 400 timers yogauddannelse hos tre forskellige skoler. Jeg har også været på et hav af meditationskurser og -retreats rundt omkring i verden.
Min tilgang til yoga handler om at skabe balance og kontakt til sin egen krop – fremfor at skulle nå et bestemt sted hen.
Kursusdetaljer
1.499 kr./person

Underviser