1.880 kr./person
Blid yoga for seniorer - Hensyntagende
Blid hensyntagende yoga er yoga der henvender sig til seniorer der som ikke kan deltage på
almindelige hold og har brug for en blidere klasse, der tager hensyn til fysiske hindringer som f.eks.
rygproblemer eller mistet styrke og ubalance i kroppen.
Blid yoga er en god blanding af yogastillinger hvor du blidt bliver guidet ind i stillingerne med
opmærksomhed på åndedrættet. I timerne vil du mærke at led bliver smidiggjort, at musklerne
styrkes og der bliver arbejdet med balancen. Dit nervesystem balanceres ved hjælp af dyb ro i
hvilestillinger og timerne afsluttes med dejlig afspænding.
Du vil kunne mærke en positiv forandring både i krop og i sind. Medbring: Yogamåtte og tæppe.
Kursusdetaljer
1.880 kr./person

Underviser
Trine Agerbo
Jeg hedder Trine, er født i 1971 og bor midt i København. Med næsten 20 års kontinuerlig yogapraksis er yogaen en integreret del af min hverdag. Min undervisning er centreret om at skabe balance mellem det dynamiske og det stille, styrke i både krop og sind samt ro og nærvær. Og så synes jeg også godt, at det må være sjovt! Jeg er dybt fascineret af vores krop og stopper nok aldrig med at være nysgerrig efter at lære mere om og udforske den. Når jeg ikke underviser i yoga, arbejder jeg som massage- og kropsterapeut i min klinik på Nørrebro.
Uddannelse:
Certificeret yogalærer fra Prana Yoga Copenhagen
Massageterapeut (RAB) fra Skolen for Kropsbehandling
Afspændingsmassør fra Skolen for Kropsbehandling
Hvis du har lyst, kan du læse mere om mig her: https://www.massageterapicph.dk