624 kr./person

Yoga for ryg, nakke & skuldre

Holdet er for alle uanset kropstype og skavanker. Det er specielt velegnet for dig, som har et stillesiddende arbejde eller oplever fysiske udfordringer i hverdagen såsom stivhed i kroppen og mu­skel­spæn­din­ger.

Holdet er også velegnet, hvis du oplever manglende evne til at fokusere, eller har svært ved at mærke din egen krop på grund af stress eller anden belastning. Du behøver ingen erfaring med yoga for at deltage og alle er velkomne.

Vi arbejder med siddende og liggende stillinger, hvor øvelserne kan tilpasses den individuelle krop og dagsform. Opmærksomheden er på at være til stede i kroppen, styrke og afspænde muskulaturen og fokusere på åndedrættet.

Derudover arbejder vi med forskelligt udstyr til at massere spændinger, fx bolde, blokke og tæpper.
Vi opnår mere styrke i kroppens muskler, øger smidigheden i kroppens bindevæv og vi styrker vores kro­ps­be­vidst­hed og evnen til at bruge vejrtrækningen som et praktisk værktøj til at berolige nervesystemet.

Resultatet er en mere harmonisk krop og et balanceret sind, hvilket giver fornyet energi i hverdagen samt en god nattesøvn.

Medbring:
Husk behageligt tøj til bevægelse.

Kursusdetaljer

Tinghuset, Tinghusgade 3, 9400 Nørresundby
Tirsdag, 17:00 - 18:30
12 lektioner, 6 mødegange
Tirsdag 20. oktober, 2026
Hold nr.: 9726204027

624 kr./person

ledige pladser

Underviser

Anne Sønderskov Christensen

Jeg er uddannet yogainstruktør hos YogaBlend i Californien, USA, og registreret RYT-200 hos bran­che­or­ga­ni­sa­tio­nen Yoga Alliance. Siden 2018 har jeg undervist private elever, afholdt kortere og længere træningsforløb både lokalt og i udlandet, samt været fast tilknyttet flere studier. Derudover er jeg certificeret i førstehjælp og CPR/AED gennem Røde Kors, samt be­red­sk­ab­stræ­ning gennem det amerikanske brandvæsen.