1.500 kr./person

Balance og ro i din krop - Odense


BALANCE OG RO I DIN KROP
-  enkel og blid kropstræning til styrke, smidighed og velvære i krop og sind
 
Har din krop brug for et kærligt løft?
Oplever du spændinger, uro eller tankemylder – og længes du efter mere ro og energi i hverdagen?
 
En rolig vej til balance i kroppen
Denne træning er udviklet gennem mine mange år som underviser og kropsterapeut – til dig, der ønsker en rolig, blid og nærværende tilgang til kroppen, som samtidig styrker og smidiggør.
Når du kommer ned i kroppen, falder tankerne til ro.
Du lærer at mærke kroppen og møde den dér, hvor den har brug for opmærksomhed.
 
Det får du ud af træningen
• Færre spændinger og mere bevægelighed og styrke
• Øget kro­ps­be­vidst­hed og balance
• Mere ro i kroppen og fornyet energi
 
Sådan foregår det
Vi starter med en guidet meditation, som skaber ro og kontakt til kroppen.
Derefter arbejder vi med blide øvelser, stræk og åndedræt, inspireret af yoga og pilates.
Der er særligt fokus på nakke, skuldre, ryg, fødder samt nervesystemet og kroppens evne til at finde balance og ro.
 
Træningen kan blandt andet hjælpe ved
• Mu­skel­spæn­din­ger og smerter
• Hovedpine og migræne
• Søvnproblemer
• Stress og udmattelse
• Uro og tankemylder
• Behov for genoptræning og generel styrkelse af kroppen
 
Rammerne
Små hold · Rar stemning · Plads til dig
Du får også tilsendt øvelser samt adgang til videoer på facebook, så du kan følge op hjemme.
 
Praktisk
Medbring håndklæde og drikkedunk, evt en lille pude til nakken.
Trøje og sokker til afspændingen.
 
Prøv træningen på mine sommerhold. 
Prøvetime også mulig efter aftale - bookes direkte hos Katrine: 25 33 36 11
Læs mere på www.sangog­kro­p­ste­ra­pi.dk

Kursusdetaljer

AOF Hunderupvej, Hunderupvej 103, 5230 Odense M
Torsdag, 10:45 - 12:15
26 lektioner, 13 mødegange
Torsdag 3. september, 2026
Holdnr.: 6426204924

1.500 kr./person

ledige pladser

Underviser

Katrine Dyrehauge Roos

Jeg har altid været optaget af sammenhængen mellem krop, åndedræt, energi og trivsel.

Min rejse begyndte gennem sangen, hvor jeg som klassisk sanger oplevede, hvor tæt kroppen og stemmen hænger sammen – og hvor meget ro, frihed og livsglæde der kan opstå, når kroppen får lov til at arbejde mere naturligt.

Gennem mange års undervisning og arbejde med kroppen har jeg oplevet, hvor stor forskel små, rolige bevægelser og nærvær kan gøre. Jeg elsker at skabe et rum, hvor man kan sænke skuldrene, lande i sig selv og mærke kroppen på en rar og tryg måde.

På mine hold handler det ikke om at præstere. Det handler om at få det godt.Mange fortæller, at de går hjem med mere ro i kroppen, færre spændinger og ny energi – og flere siger med et smil, at træningen næsten bliver lidt vanedannende, fordi kroppen simpelthen får det så godt bagefter.

Jeg underviser i et roligt tempo med plads til grin, nærvær og individuelle hensyn, så alle kan være med. Samtidig får du inspiration og adgang til en lukket facebookgruppe med øvelser, du også kan bruge hjemme mellem un­der­vis­nings­gan­ge­ne.

For mig er det største ikke bare at undervise – men at inspirere med lys, glæde og hjælpe mennesker til mere balance og livskvalitet i hverdagen.

Se mere på www.sangog­kro­p­ste­ra­pi.dk