520 kr./person
Chi Qigong for mænd
For mænd kan Qigong være en unikt mulighed for at finde ro midt i en travl hverdag. Det er en praksis, der ikke kræver fysisk styrke eller fleksibilitet, kun lysten til at udforske, hvordan krop og sind kan arbejde sammen. Og ja, det er også en måde at udvikle sig mentalt på, hvis du har lyst til at dykke dybere.
Alle øvelserne er stående.
Qigong er en gammel kinesisk praksis, der kombinerer bevægelse, åndedræt og meditation for at skabe balance i krop og sind. Chi Qigong 18 Form er en særlig form for Qigong, der fokuserer på at styrke energiflowet (Chi) i kroppen. Det er en blid, men kraftfuld måde at arbejde med mental balance, stressreduktion og fysisk sundhed på.
Kun for mænd
Der er noget særligt ved at være i et rum kun for mænd. Her kan du slippe masken, slippe forventningerne og bare være. Mænd har ofte en tendens til at holde følelserne inde eller at føle, at de skal præstere, også i forhold til deres eget velbefindende. På kursus skaber vi et sikkert og åbent rum, hvor du kan udforske Qigong uden at føle dig bedømt.
Det er også en chance for at mærke fællesskabet med andre mænd, der har de samme intentioner: at finde mere ro, balance og sundhed i deres liv. Og måske opdage, at du ikke er alene med dine tanker og udfordringer.
Kurset er for alle mænd - uanset erfaring. Du behøver ikke at have prøvet Qigong før. Alt, du skal bruge, er nysgerrighed og lyst til at prøve noget nyt.
Medbring:
Løst tøj, du kan bevæge dig i. Lette indesko eller bare fødder. Der er yogamåtter, puder og tæpper til rådighed i lokalet.
Kursusdetaljer
520 kr./person

Underviser
Frank Poulsen
Jeg har i mange år undervist i yoga, mindfulness og Qigong i mit eget center. Jeg er uddannet Qigong-instruktør og har en lang erfaring med at guide mennesker ind i disse praksisser. For mig handler det om at gøre det lavpraktisk og tilgængeligt uden unødigt fluff.
Jeg har arbejdet med virksomheder som Samsung, Vestas Skatteankestyrelsen og en række kommuner og skrevet bogen Zen i hverdagen.. Derudover har jeg været gæst i Brinkmans Brix for at tale om mindfulness og mental sundhed.
Min formidling er uhøjtidelig, praksisnært og med et glimt i øjet. Jeg brænder for at skabe rum, hvor mænd kan åbne op, udforske sårbarhed og finde indre ro. Jeg ved selv, hvor svært det kan være at finde tid til sig selv, men også, hvor meget det kan betyde, når man gør det.