Gymnastik med AOF

Gymnastik med AOF

Hos AOF kan du gå til gymnastik på mange forskellige måder, og vi siger velkommen til alle. Uanset om du er ny eller erfaren, er der hold, der passer til dig. Vi tilbyder både rytmisk gymnastik, motionsgymnastik og hold med fokus på styrke og smidighed. Gymnastik handler ikke kun om træning – det handler også om organiseret fællesskab og bevægelse. På vores hold møder du andre, der også gerne vil bevæge sig og holde kroppen i gang. Vores dygtige instruktører sørger for, at alle kan være med, og at øvelserne bliver tilpasset deltagerne.

Hvorfor gå til gymnastik?

Gymnastik er en sport, hvor du træner hele kroppen gennem sjove og udfordrende øvelser. Derudover forbedrer gymnastik din styrke, smidighed og koordination.

Ordet gymnastik stammer fra det græske gymnazein, som betyder at udøve legemsøvelser. Det er præcis, hvad gymnastik handler om: at bevæge kroppen gennem simple, men effektive øvelser.

Der er flere fordele ved at dyrke gymnastik. Det behøver ikke at være en sur pligt at fokusere på træning og sund livsstil - gymnastik er en effektiv og ikke mindst sjov måde at træne på. Udover træningen bidrager gymnastikken også til at opbygge et stærkt fællesskab. Hos AOF bringer gymnastikken unge som gamle sammen på ugentlig basis.

Derudover har vores dygtige instruktører på gym­na­stik­hol­de­ne ofte fokus på musik og rytme i deres undervisning, som giver en underholdende og sjov atmosfære hos deltagerne.

Har du en gymnast gemt i dig?

Du kan se, hvilke forskellige gymnastikhold vi tilbyder her på siden.

Hvilke typer af gymnastik kan du gå til hos AOF?

Hos AOF tilbyder vi en række forskellige gymnastikhold, blandt andet:

  • Vandgymnastik
  • Gymnastik og afspænding
  • Ældregymnastik
  • Mo­tions­gym­na­stik
  • Rytmisk gymnastik
  • Babygymnastik
  • Go­t­ved­gym­na­stik
Se alle

Hvilket udstyr skal du bruge?

På de fleste gymnastikhold har underviseren adgang til det udstyr og de redskaber, I skal bruge.

Dog kræver nogle kurser, at du medbringer udstyr såsom fx en yogamåtte. Hvis kurset kræver, at du selv medbringer udstyr eller redskaber, så vil kursets instruktør fremhæve det i kur­sus­be­skri­vel­sen eller informere dig på mail inden kursusstart.

Programmet og formålet med de forskellige kurser står også i kur­sus­be­skri­vel­ser­ne under de enkelte kurser.

Gymnastik for begyndere og øvede

Gymnastik for begyndere og øvede

Hos AOF kan du deltage i vores gymnastikkurser uanset dit niveau. Vores instruktører guider dig gennem diverse øvelser såsom legemsøvelser, hvor du skal styrke og forbedre din smidighed. Uanset om du er til rytmisk gymnastik eller motionsgymnastik, så er undervisningen i gymnastikkens verden med fokus på, at idræt skal være sjovt. Nogle hold har fokus på teknik og form, mens andre handler om at få pulsen op og have det sjovt imens. Uanset hvad du vælger, er der plads til dig – og til at du kan udvikle dig i dit eget tempo. Lyder det som noget for dig, og vil du vide, hvornår du skal sætte et kryds i din kalender? Så kan du se mere her på siden.

Find gymnastikhold her

Voksen-barn gymnastik

Mangler du nye aktiviteter at lave med dit barn? Eller vil du gerne være mere fysisk aktiv sammen med dine børn? Så kan du tilmelde dig vores voksen-barn gymnastik, hvor du som forælder kan tage dine børn under armen til en sjov og legende form for mo­tions­gym­na­stik. Vi har både børnehold til dig med spædbørn, men også hold til dig med lidt ældre børn.

Det er vigtigt, at børn er aktive både i forhold til deres kondition, men også for at styrke motorik og kropskontrol. Gymnastik er en god måde for børn (og voksne) at få trænet hele kroppen og samtidig udvikle balance og motoriske færdigheder.

Voksen-barn gymnastik er populært blandt forældre, der ønsker at være aktive sammen med deres børn i en afslappet og sjov ramme.

Du kan se, om der er voksen-barn gymnastik nær dig her.

Hvad er Go­t­ved­gym­na­stik?

Go­t­ved­gym­na­stik er en populær form for gymnastik hos AOF, hvor vi fokuserer på kroppens naturlige be­væ­gel­ses­møn­stre - altså bevægelser, som kroppen udsættes for i vores dagligdag.

Denne form for gymnastik er for dig, der ønsker at opnå en bedre kropslig balance. Den ro og balance, Go­t­ved­gym­na­stik bidrager med, er god til både at forebygge stress og til at opbygge et stærkere immunforsvar.

De mange fordele ved Go­t­ved­gym­na­stik er medvirkende til, at du vil opleve en generel øget styrke og mere ro i din dagligdag. 

Gotved-øvelserne er på forskellig vis gode for:

  • Din kro­ps­be­vidst­hed
  • Dit åndedræt
  • Din energi
  • Din styrke
  • Din bevægelighed

Nyd fællesskabet med gymnastik hos AOF

Når du går til gymnastik hos AOF, får du ikke kun motion – du bliver også en del af et fællesskab. Vores gymnastikhold samler mennesker i alle aldre, og mange oplever, at det sociale er lige så vigtigt som selve træningen.

Fællesskabet opstår naturligt, når man bevæger sig sammen. Uanset om du går til rytmisk gymnastik, mo­tions­gym­na­stik eller deltager på et hold med spring og redskaber, vil du møde andre, der deler interessen for bevægelse og sundhed.

Gymnastikken giver ikke kun fysisk velvære, men også følelsen af at høre til.

Vi tilbyder kurser inden for motion og idræt i hele landet

Udover gymnastik har vi adskillige andre kurser med fokus på motion og bevægelse.

Bliver du glad af at danse? Hos AOF kan du prøve kræfter med discipliner såsom hip hop, zumba, linedance og mange flere kurser. Dans er sundt og godt for dig, men derudover oplever størstedelen også, at deres humør bliver bedre, når de danser. Du kan se vores dansekurser lige her.

Hvis du ikke er så meget til gymnastik eller dans, men gerne vil ud og røre dig, så tilbyder vi også motionskurser som yoga, træning i vand, puls og styrke og meget mere. Du kan se alle vores motionskurser her.

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.

Find din lokale afdeling her.