Spil saxofon hos AOF

Kunne du tænke dig at lære at spille saxofon? Hos AOF har du mulighed for at få undervisning i saxofon og samtidig udvikle dine musikalske kompetencer. Lyder det som noget for dig, så kan du se alle vores saxofontilbud lige her.

Start til saxo­fonun­der­vis­ning hos AOF

Er du interesseret i at lære at komponere din egen musik på saxofon? Beundrer du andre, der spiller saxofon eller synes du bare, at det er et fantastisk instrument? Du kan nemt starte til saxo­fonun­der­vis­ning hos AOF.

En saxofon - også kaldet en sax - er et populært instrument, blandt andet for dens specielle og fængende klang. Men instrumentet er også kendt for at kunne anvendes inden for mange forskellige musikalske genrer.

Du vil blive undervist af vores dygtige undervisere. De er erfarne i at undervise, og de har et bredt kendskab til musikteori.

Lektionerne tilbyder vi primært som so­lo­un­der­vis­ning, men der er findes også lektioner, hvor der undervises på hold af to personer. På de fleste hold skal du booke en lektion med din underviser inden for et bestemt tidsrum. Tidsrummet og ugedagene for undervisningen er angivet i de enkelte kur­sus­be­skri­vel­ser.

Du kan finde et saxofonkursus her.

En lektion i saxofon vil eksempelvis kunne indeholde elementer såsom:

  • Nodelære
  • Melodi
  • Tonerne
  • Blæseteknik
  • Rytme- og klangøvelser
  • Improvisation

Er du nybegynder eller øvet? Vores undervisning er for alle

Det er værd at vide, at undervisningen i saxofon både er for begyndere og mere øvede. Vi tilbyder undervisning til alle niveauer og ambitioner. Så hvis du har en drøm om at kunne spille saxofon, men har frygtet om du var god nok til at deltage i undervisningen, kan du sagtens være med. Frygt ej, du er kommet til det rette sted - undervisningen tilrettelægges ud fra dit niveau.

Underviseren vil sætte dig ind i teorien om instrumentet og musikken, men også gennemgå det praktiske, såsom hvordan du rammer tonerne og læser noderne. Som nybegynder er saxofonen et godt be­gyn­de­rin­stru­ment, fordi den har en tydelig klang, og den er rimelig nem at håndtere sammenlignet med andre instrumenter.

Hvis du er mere øvet, kan en underviser hjælpe dig med at finde din egen personlige klang. Du kan på den måde også finde ud af, om du er til det moderne og rytmiske eller måske nærmere er en klassisk saxofonist.

Hvis du deltager i saxo­fonun­der­vis­nin­gen, skal du på de fleste kurser medbringe din egen saxofon. På nogle kurser er det dog muligt at leje et instrument. Du kan se nærmere information om dette under de enkelte kur­sus­be­skri­vel­ser.

Vil du gerne vide mere? Du kan se vores forskellige tilbud lige her.

Vidste du, at der er findes forskellige typer af saxofoner?

De mest almindelige typer af saxofoner er tenor-, sopran-, alt- og barytonsaxofon. Forskellen på saxofonerne er både deres form og størrelse, men også den klang og dybde, som instrumentet udsender, når der spilles på det.

Den mest anvendte saxofon er tenorsaxofonen, og det er den, de fleste forbinder med en saxofon. Det er også den mest anvendte saxofon inden for jazz-genren. Dog kan man anvende nærmest alle typer af saxofoner inden for jazz.

Tenorsaxofonen er god til mere øvede saxofonister, da den kræver flere fingerspids- og åndedrætsevner sammenlignet med eksempelvis en altsaxofon. Du kan som voksen nybegynder dog godt købe en tenorsaxofon, men det anbefales ikke at købe en tenorsaxofon til børn.

Lær at spille harmonika

Lær at spille harmonika

Vil du gerne lære at spille harmonika? Eller vil du gerne forbedre og udvikle dine musikalske evner med harmonikaen? Hos AOF har vi kurser i harmonika til alle niveauer, så du kan udvikle dine kompetencer. Du vil både lære teknikker, noder og melodier i undervisningen.

Se vores harmonikakurser

Find den rette mu­si­kun­der­vis­ning i en by nær dig

Er saxofonen ikke lige det, du ønsker at udvikle dig inden for? AOF har en bred vifte af forskellige former for mu­si­kun­der­vis­ning.

Musik betyder meget for mange mennesker. Det kan både røre os fø­lel­ses­mæs­sigt, det kan skabe en unik stemning og fællesskabsånd, og det kan få os ud på dansegulvet. Musik er en stor del af manges hverdag.

Brænder du for musik? Så kunne du måske være interesseret i et musikalsk kursus hos os. Vi har adskillige muligheder såsom:

Og meget mere. Hvis du interesserer dig for blæ­se­in­stru­men­ter, så kan du også lære at spille blokfløjte eller klarinet.

 

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.

Find din lokale afdeling her.