1.515 kr./person

Syning begynder - Vejle

Har du lyst til at lære at sy, men ved ikke hvor du skal starte?

Dette syhold er for dig, der er helt nybegynder eller har meget lidt erfaring med syning.
På kurset får du en grundig introduktion til symaskinen og lærer de vigtigste teknikker, så du trygt kan komme i gang med dine egne projekter.

Du lærer blandt andet:
• At tråde og betjene en symaskine
• Grundlæggende syteknikker og sømme
• At læse og forstå simple mønstre
• Valg af stof og materialer
• At sy mindre projekter som fx puder, enkle tasker eller simple be­klæd­nings­de­le

Undervisningen foregår med fokus på både fælles gennemgang og individuel vejledning og  tager udgangspunkt i dit niveau, som vi langsomt udbygger. Kurset har fokus på læring og fordybelse i hyggeligt samvær med andre med samme interesse -så kom og vær med.

Praktisk information:
Sylokalet er udstyret med mønsterpapir og mønsterblade, symaskiner, klippebord, strygejern m.m. Du er velkommen til at medbringe din egen symaskine hvis du gerne vil lære den bedre at kende, så vil jeg hjælpe dig med det.
Er syning en ny hobby for dig, så vent med at investere i materialer og grej før vi har talt om hvad du har brug for.

Kursusdetaljer

AOF Vejle, Sjællandsgade 42, 1. sal., 7100 Vejle
Mandag, 19:30 - 22:00
26,4 lektioner, 8 mødegange
Mandag 21. september, 2026
Holdnr.: 9126202352

1.515 kr./person

ledige pladser

Underviser

Jeanette Adamsen

Uddannet hån­d­ar­bejds­læ­rer/tek­til­form­gi­ver i be­klæd­nings­sy­ning og stoftryk/batik fra Nykøbing F. hån­d­ar­bejds­se­mi­na­ri­um. Har i flere år undervist på ungdomsskoler samt
aftenskoler. Jeg har været ansat i Stof 2000.
Jeg elsker at sy alle former for tøj og boligtilbehør samt lege med far­ve­sam­men­sæt­ning.Derudover er min interesse indenfor strik og hækling.